Det danske nationaltræ i fare

     I dagbladet Politiken, læser vi i dag en skræmmende artikel om den danske bøgeskov. Eksperter vurderer nu, at i en overskuelig fremtid vil de nordiske bøgeskove blive ramt af grimme sygdomme - og måske helt forsvinde på grund af disse sygdomme, forårsaget af den stigende globalisering. Samme eksperter mener dog, ved et internationalt samarbejde, at det danske nationaltræ, bøgetræet, kan reddes ved at overføre gener fra stærke iranske træer til de nordiske skove.
    
     Da naturen siges, at være en guds gave til mennesket, må arabiske træer tilsvarende formodes, at være en gave fra Allah - og så har vi måske balladen...........!
     Dansk Folkeparti vil formentlig sætte sig på bagbenene over, at indføre muslimske gener til den danske bøgeskov. I Sverige, hvor man har politisk højt til loftet, vil det sikkert ikke være et problem, men hvad med her, hvor vi i nationalsangen "spejler bøgen i bølgen blå", ser vi problemer forude.
     Men da DF ikke længere dikterer en dansk, demokratisk valgt regering, vil vi måske alligevel være istand til, at kunne glæde os over den danske bøgeskov langt ud i fremtiden - endda uden for meget indavl.........!
    
- Vi har da lov at håbe - og håbet er lysegrønt !

    

Farvel til kære lille Pia

      I dag, ondag den 8. august 2012 er en mærkedag, - ja måske ligefrem en flagdag, hvor dannebrog kan flages med behørig grund, og ikke bare på grund af nationalfjolleri - , dagen hvor Pia trækker sig som åndelig leder af Dansk Folkeparti.

      Dog måtte redaktøren, med mistænkeligt løftede øjenbryn, kaste et blik på kalendren for at sikre sig, at det ikke var den 1. april - og at der således kunne foreligge en ondsindet aprilsnar.
   Da meddelelsen blev endeligt bekræftet, holdt vi her på redaktionen en behørig gravølsfest, for at markere, at vi ikke mere i tide og især i utide, skulle få damens fjæs smækket op på vores sagesløse tv-skærm, med hendes mening om ditten og især sin spøjse mening om datten.

      Vi pustede balloner op i snesevis, dryssede serpentiner ud over hele lokalet, knappede et par Tuborg op fra kassen, og rekvirerede straks et par livlige og festlige damer fra vores lokale  stamcafe til at holde os med selskab, samt et tolv-mands swingorkester. - Det skulle lige mangle. Hvornår festen slutter vides ikke i skrivende stund.

      Der blev endda forfattet en lejlighedssang, naturligvis på Richard Ragnvalds Kære Lille Mormor, som alle skrålede lystigt med på:

Kære lille Pia, Kære lille Pia
Tillykke med din afgangs-daaaag
vi skal have sange og blomster
så skal der hejses et flag
Kære lille Pia
Tillykke med din afgangsdaaaaag

Vi prøvede endda at få den lokale sigøjner-perker nede foran Nettos hovedindgang til at komme og spille melodien, men det ville han ikke, om man så tilbød ham 25 kr kontant!

      Om det så bliver Tulle eller ej, der skal efterfølge hende, så kan man måske tro, at det i og for sig ikke under nogen omstændigheder kan blive værre.........efter en tid med danskhedssnæversyn af værste skuffe, EU-had, og for at sige det mildt, en vis modvilje mod folk, der ikke lige er født i Nærum eller Glumsø, samt geniale ideer om forbud mod folks parabol-antenner i egne boliger, OG ikke at forglemme, en upassende og usmagelig leflen for stakkels folkepensionisters urimelige vilkår, alt imens kommunalbestyrelsesmedlemmer fra DF har siddet i næsten alle danske kommuner og stemt for forslag, der forringer de ældres vilkår i forhold til hjemmehjælp.


      Som efterfølger har vi dog et forslag, nemlig Anders Ands fætter på mødrene side, som vist på billedet. Han har netop gjort sig i stand, med touperet hår og er klar til at tage over hvor den sidste rapand slap.

      Denne fætter kan nogenlunde det samme som Pia Kjærsgaard hvad politik angår, måske endda lidt mere, men under ingen omstændigheder  mindre, hvilket heller ikke kan lade sig gøre........og med det næb, ligner hans ansigt nogen lunde Pia Kjærsgaards - og hvad vigtigt er, ligner han langt fra en muslim med den hårfarve og frisure og det har vi indtrykket af, er det eneste kriterium man opstiller i Dansk Folkeparti, når man gransker partiets folketingsmedlemmer nærmere.

Sommerpolitik: fra Liberalistisk Alliances sommermøde

      Det brogede Liberalistisk Alliance holder sommermøde i disse dage, og da der ikke sker meget i dansk politik, når alle politikere enten er på charterferie, eller sidder hjemme og spiser jordbær med fløde, så sendte vi i hast vores rapporter og fotograf afsted for at lodde stemningen og om muligt snuppe et par interessante  billeder af nogle begavede LA-medlemmer. Vi gjorde os i den anledning ikke de største forhåbninger på forhånd, da det vel er almindeligt kendt, at kuglekastere og lignende godtfolk normalt ikke slår sig op på imponerende politisk tæft og sammenhængende udtalelser, der er værd at skrive seriøst om.

      Vore udsendte kedede sig da også bravt, mens det hele stod på, men fik sig dog en god frokost på partiets regning, da man havde svært ved at skelne mellem hvem der var hvem blandt de tilstedeværende, og man åbenbart ikke havde lyst til at stille upassende spørgsmål, der let kunne komme til at fornærme en kendis. Desuden havde vor fotograf ganske snedigt lagt den strategi at stille sig ved tag-selv-bordet, og uhæmmet rage til sig, fuldstændig uden tanke på, om der i hans kølvand ikke blev efterladt en eneste fiskefilet eller minifrikadelle til de andre gæster, samtidigt med at han skamløst smilede og råbte "ingen arme, ingen kager!", hvilket antageligt medførte, at ingen betvivlede, at han hørte hjemme i partiet.

Anders Samuelsen i godt lune på
partiets sommermøde.

      Formanden Anders Samuelsen var ikke meget for at lade sig fotografere mens han spiste og drak øl og snaps, men indvilligede i at stille op til fotografering når han havde spist færdig, tørret sig om munden og fjernet servietten fra halsen. På ingen måde kan det antydes, at han havde fået for meget snaps, men var dog i et lattermildt og imødekommende hjørne, da kl. blev 19.30.
      Vores fotograf fik sit billede af Samuelsen og var ganske tilfreds med resultatet, som vi hermed bringer til vore læsere.

     

DF i indvandrerspørgsmål: Vi vil skam gerne bygge bro

      Det er jo almindeligt kendt, at Dansk Folkeparti ikke bryder sig om fremmede - og slet ikke, hvis de kommer til Danmark som indvandrere, flygtninge af tvivlsom herkomst, eller på anden måde suspekte personer........som angiveligt vælter ind over grænserne året og døgnet rundt... ja sågar både jule- påske-pinse og Valdemars dag

      I den anledning har en særlig undergruppe af DF - DITÅ (Danmark I Tusind År) - været på studietur i det store udland, for at få inspiration til hvordan vi effektivt kan sikre vores grænser mod disse forfærdelige menneskehorder, som kommer for at ligge vort kære fædreland til last, og som notorisk IKKE kan lide røde pølser.

      Det er lykkedes for redaktionen via en plantet undercover-journalist (der kan vi af samme grund ikke sige hvem det er) at få et billede af undergruppens foreløbige arbejds-udkast til, hvordan den nuværende grænse mellem Danmark og Tyskland bør fortificeres, nemlig med en kløft og en smal bro, og overgangen armeret med en kanon og en maskingeværrede på den danske side af kløften, samt et skilt, hvorpå der på dansk og tysk står "Dette er Danmark! - vi står vagt om de danske værdier!"

      Hvad tyskerne og andre medlemmer af EU vil synes om ideen, står indtil videre hen i det uvisse, men det vil snart vise sig, og efter undergruppens talsmands udsagn "rager det os en høstblomst, hvad disse bureaukrater nede i EU måtte mene om det"!

      DF´s undergruppe består af kompetente og snedige folk, og det er således ikke forbigået deres opmærksomhed, at grænsen mellem Danmark og Tyskland ikke for øjeblikket byder på så dramatisk et landskab, som man kunne ønske sig til formålet, og man pusler derfor med flere forskellige ideer til, hvordan den kan komme til at se ud som på computeranimationen. Man har endnu ikke lagt sig fast på noget, men snedige ideer har været oppe omkring noget med at få Flyvevåbnet til at anlægge en egnet kløft, ved hjælp af Tomahawk-missiler, eller subsidiært tvangsudskrive alle bistandsklienter og andre subjekter på overførselsindkomster til at udgrave en tilsvarende kløft med hakke, spade og skovl.
     
       I øjeblikket lader stemningen mest til, at være til det sidste, idet de langhårede, dovne, kejthåndede, venstreorienterede børster, der formentlig også er bøsser, bare hæver deres bistand, og sidder og drikker øl og ryger hash "ikke har noget fornuftigt at tage sig til alligevel - og på denne måde får de samtidigt en enestående chance for at tjene deres land"!

      Formanden for DITÅ udtaler i øvrigt, at det godt kan være, at en sådan sydgrænse ikke i første omgang vil være nok til at holde asiens, afrikas og mellemøstens horder ude, men om ikke andet, så vil det som en gunstig bi-effekt kunne forhindre al den grænsehandel, der i øjeblikket medfører et milliardtab for den danske statskasse, fordi upatriotiske jyder er ligeglade med deres fædreland, så længe de kan få Harboe-pilsnere til det halve, og fordelagtige tilbud på ekstra stor Toblerone, samt at kløften formentlig på meget kort sigt vil forhindre en del sommerhusudlejning til tyskere, der bare lejer alt muligt, og tror at de derfor kan tillade sig bare at te sig, som det passer dem.


      Man er godt klar over projektets omfang, og det tænkes derfor, at det kan blive noget, der kommer til at strække sig over en årrække. Men som formanden igen siger: "Så kan vi vel godt få bygget noget kløft hernede, når de tossede kivenhavnere skal bygge underjords-sporvogne alle vegne for offentlige midler"!
(DITÅ-formanden bor selv i Sønderborg, og har i mange år ledt efter et projekt, der kunne give sønderjyderne en lige så stor del i skattemidlerne, som de tydeligvis får i hovedstaden).

Kampen for ligestilling mellem kønnene

      De gæve forkæmpere for ligestilling mellem kønnene her til lands har endnu ikke, efter mange års hård kamp, opnået de ønskede resultater. Især inden for det offentlige siges det, at der endnu er lang vej til det ønskede mål, nemlig fuld og hel ligeberettigelse, arbejsmæssigt, lønmæssigt, såvel som hvad avancementmuligheder angår.

I den private sektor, såvel som i de små hjem og privatlivet i det hele taget, i by og på land, er man tilsyneladende ikke alene et hestehoved foran, men en hel girafhals.

Vor fotograf har her fanget en idylisk harmoni mellem moderne ægtefolk. Ægtemanden har, som det ses, overladt den totale ledelse og styring til konen, mens han  endog,  på tilsyneladende yderst  behagelig vis, ser passivt til. - Det kan lade sig gøre, som så meget andet, hvis bare man vil det nok. 

      Det skal nævnes, at ægtemanden på billedet ønsker at være anonym, da han meget nødigt vil moppes af ledelsen på sin offentlige arbejdsplads, men selvfølgelig har vi mandens navn, adresse og telefonnummer her på redaktionen.

     

Besparelser på Retsmedicinsk Institut

      På Retsmedicinsk Institut har man, som i alle andre offentlige institutioner, tydeligt kunne mærke sparekniven på de offentlige budgetter. Således er man på beklagelig vis blevet tvunget til at dele nogle af sine mest nødvendige lokaler med et lokalt flytte- og møbelopbevaringsfirma, for at reducere huslejen, og dermed udgiften for den danske skatteborger.

      Det skabte i starten alvorlige problemer for personalet på instituttet, såvel som for de arme flyttemænd.

      Men problemet skulle nu være løst, meddelses
det officielt, da man har foretaget de nødvendige ændringer i skiltningen udendørs som indendørs, således at der hverken på den korte eller lange bane, som det hedder, skulle ske uhensigtsmæssige og/eller utilbørlige fejltagelser. Man har simpelthen lavet et system på lageret, hvor man straks ved ankomsten af nye møbler, eller hvad der ellers måtte dukke op, sætter en mærkat på med beskrivelse af indholdet, og stiller det henholdsvis til venstre og højre, alt efter beskaffenhed.


En anonym talsmand fra Liberal Alliance udtaler i den anledning:"det er aldeles ikke usmageligt, som nogle langhårede venstreekstremister har været ude at sige.....og vi hilser ethvert initiativ velkomment, der kan bringe de offentlige udgifter ned". Og han fortsætter: "Allerede sidste år havde vi jo et forslag fremme om intensiv tulipandyrkning på alle kirkegårdsarealer, da nu der sådanne steder er så gunstigt meget fosfor i jorden, og det kunne jo reducere statens udgifter til kirkegårde væsentligt, hvis man kunne producere massive mængder af tulipaner i alle farver, som så kunne sælges til kirkegårdens besøgende.........der jo alt andet lige er et kundesegment..........derudover ville det gavne betalingsbalancen, da vi så ikke ville behøve at importere nær så mange tulipaner fra Holland og Afrika....men også der satte de langhårede foden i klemme i døren, til skade for den danske skatteyder....men vi er virkeligt nødt til at begynde at tænke økonomisk rentabelt i dette land".

Tragedie på redaktionen: Bamsefars endeligt

      Til at dække de politiske partiers sommermøder havde vi i år sendt vor freelance-journalist, Gunvor Halvgrimsson - således også til Liberal Alliances årlige sommermøde(eller sommerfest må man jo nærmest kalde det, da disse folk er i sandhed festlige folk).

      Frk. Halvgrimsson havde til dette møde medbragt sin maskot "Bamsefar", som støtte og trøst i en hård tid, hvilket hun havde fundet nødvendigt efter sine seneste oplevelser ved sommermødet hos Dansk Folkeparti i Folkets Hus, der var pyntet op med så mange  dannebrogsflag, at det var umuligt at kigge ud af vinduerne, og hvor man drak Gammel Dansk i patriotiske mængder, mens man lyttede andægtigt til skjønne melodier fra Dansktoppen, for til sidst at afslutte mødet med på lette fjed at træde gamle populære folkedanse iført træsko og passende dragter. 

      Som i folkekirkernes søndagsgudstjenester, hvor præsterne holder prædikener over temaer fra Biblen, holder man hos Liberal Alliance tilsvarende opbyggelige taler over temaer fra tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens bog, MINIMALSTATEN, denne gang  over  emnet: "Den totale afskaffelse af Skatteministeriet", holdt af den landskendte, tidligere - og så populære kuglekaster, J.B. Olsen, efterfulgt af fællessang med varm luft og blålys.

      Tilbage på redaktionen efter mødet, satte frk. Halvgrimsson sig til at renskrive sine notater, men opdagede til sin store ophidselse, at Bamsefar pludseligt var forsvundet. Stor var sorgen, da man efter nogen søgen fandt ham i kopirummet, hvor han brutalt og pludseligt havde valgt at tage sig af dage. Overværelsen af det sidste møde hos partiet Liberal Alliance, havde tilsyneladende været i overkanten for hvad man kan forlange af en normaltbegavet bamse, der ellers var kendt for både stor tålmodighed med andre mennesker, og stor menneskelig varme. Frk. Halvgrimsson blev ved denne konstatering ganske utrøstelig, hvorfor vi fandt det nødvendigt straks at sende den grædefærdige frøken til Rigshopitalets Traumecenter.

Bamsefar efter Liberal Alliances sommermøde.

      Til alle vore læsere, som kender frk. Halvgrimsson og hendes maskot, kan vi meddele, at begravelsen har fundet sted i al stilhed i frk. Halvgrimssons baghave i Smørum Nedre, kun med deltagelse af redaktionen, de allernærmeste venner og familie, et lokalt mandskor og Over Stråballe Pigegarde. Gravøl blev afslutningsvis og i stor sorg drukket i rigelige mængder hos Bakkesangerinderne på Dyrehavsbakken i Klampenborg lørdag eftermiddag. (Hvor meget gravøl der blev konsumeret vides endnu ikke her ved redaktionens deadline mandag kl. 23.00.) . 



     

Politiets nye våben mod de meget unge kriminelle

      De unge bøller her til lands bliver yngre og yngre,  og på Christiansborg diskuterer man stadig om den kriminelle lavalder skal sænkes yderligere. I betragtning af, at selv børnehavebørn er ved at udvikle sig til små forbrydere, som heldigvis foreløbigt holdes tilbage fra at løbe rundt i samfundet, ved hjælp af pædagoger og metalhegn, så er problemet ganske presserende, og i politiet har man derfor taget sine forholdregler, ved at fremtidssikre sin vognpark til dette formål.

      For at være på forkant  har politiet således anskaffet sig et våben til eftersætning af bøller i lømmelalderen -  og det er lykkedes vor fotograf at skaffe sig adgang til garageanlægget på Hovedpolitigården, for at se det nye våben i kampen mod den kommende kriminalitet. Politiets talsmand udtaler iøvrigt: "og så koster de faktisk ikke mere end 149 kr. i Kvickly. Det er jo en stor fordel".

Ny politik for Københavns havnebassin

      Vandet i Københavns havn er i de senere år blevet så rent at det er muligt at tage sig en svømmetur i havnen, uden at risikere diverse ubehagelige sygdomme. Hvor især københavnerne førhen brugte Amager strand, Charlottenlund og Bellevue strand, hopper både voksne og børn nu med stor fornøjelse i Københavns havn og boltrer sig lystigt med sjove badedyr, svømmebriller og snorkel.

      Kommunalbestyrelsen på Københavns rådhus har dog på det seneste modtaget flere klager fra erhvervstrafikken, her under krydstogt- og containerskibe og man diskuterede derfor livligt og seriøst muligheden for at opsætte spæringer for de badende forskellige steder i havnebassinerne, da man havde konstateret, at svømmere endog morede sig med, at svømme fra f.eks. Islands Brygge på tværs af bassinet til Kalvebod Brygge på den anden side til stor gene for skibstrafikken og dermed erhvervslivet - og det er jo en alvorlig sag.

      Under forsøget på at finde en løsning på problemet, forekom der megen tumult og nogen legemsbeskadigelse, under diskussionerne på Københavns Rådhus mellem havnevæsenet og politikerne, hvor de liberale, som jo går ind for frihed for den enkelte til at gøre lige hvad fa'n han/hun vil, fik deres vilje og foreslaget om begrænsninger for de badende blev brutalt fejet af bordet.

      I stedet har kommunen nu ansat en sejlende vagt, en pensioneret basunblæser fra de tyrkiske jernbaner, udstyret med lister over ankomne og afgående skibe og som kan sejle disse skibe i møde i god tid - og med myndige trut i hornet, advare diverse skibskaptajner om badende gæster ret forude.

Politisk analyse: danskerne vil have sjove statsministre

      Danskerne er et humoristisk folkefærd - der skal være "sjov i gaden" og derfor kan vi ikke lide vores nye statsminister, fru Helle Thorning Schmidt. - Selvom hun er køn, er det ikke nok, hun er alt for kedelig.

      Ganske vist forsøgte man op til valget, at gøre hende morsom, ved at påstå at hun havde lavet skattefusk, men desværre viste det sig, at der ikke var noget at komme efter, sagt med ord formet af en tidligere rigtigt sjov statsminister, nemlig Anders Fogh Rasmussen. Altså var hun ikke tilstrækkelig morsom for befolkningen - og det duer ikke, hvis man vil være en ordentlig statsminister her til lands.

      Anders Fogh Rasmussen var virkelig en morsom mand. Da han i en tidligere borgerlig regering var almindelig skatteminister, fuskede han med regnskaberne i en sådan grad og så morsomt, at han blev fyret og straks efter valgt som statsminister.

      Det helt store mesterstykke i den periode var jo den stærkt underholdende og meget vedholdende løgn om en krig, som Danmark og Irak angiveligvis havde meget gavn af at være i, og som bragte godhed og frihed til alle - løgne er helt i orden, så længe man siger dem rigtigt smukt. Og det helt store humoristiske højdepunkt, som nok kommer til at stå i et helt særligt lys i år fremover, var jo det intense øjeblik, hvori det stod klart for alle, at nogle masseødelæggelsesvåben, der angiveligt kunne destruere London inden ca. 45 minutter, viste en  ubehagelig og frustrerende mangel på fysisk eksistens. i dette kritiske øjeblik slog AFR´s politiske tæft og store humoristiske begavelse virkelig igennem, da han på dette ubehagelige spørgsmål helt ud af det blå svarede med et modspørgsmål: "Jamen, vil I da have Saddam tilbage?".
Dette måske nok noget urealistiske modspørgsmål måtte siges at bringe AFR op blandt de helt store komikere: Jørgen Ryg, Dirch Passer, Keld Petersen, Tommy Kenter, osv.

      Så stort et talent lader sig ikke holde nede, og heldigvis blev det også belønnet med  en international toppost, som AFR naturligvis klart benægtede, at han var i gang med at få, mens han var i gang med at få den. og da DK som vi alle ved kort derefter mistede "lillefar", udpegede han selv sin efterfølger, en næsten lige så morsom mand, Lars Løkke Rasmussen.

      Lars havde været amtsborgmester - og selv om han ikke umiddelbart var i besiddelse af AFR´s naturgivne komiske talent, så havde han potentialet til rigtigt sjove indfald fra tid til anden - i den tid, kunne han fx på en virkelig sjov måde ikke holde rede på sine udgiftsbilag og havde endog særdelses svært ved, at finde ud af om det var ham selv, amtet, partiet, eller andre skatteborgere der skulle betale for hans forbrug af hotelværesler, fadbamser, smøger og den slags "voksenunderholdningsfilm" man kan leje på hoteller sent på aftenen - en festlig fætter, hvis kvaliteter helt indlysende fik AFR til at tænke: "den mand har potentiale til noget rigtigt stort - det skal sgu være ham". Festlig, folkelig, og fornøjelig, som man siger.

      De nye meningsmålinger viser da også, at danskerne ønsker hr.Lars Løkke Rasmussen tilbage til statsministerposten, i stedet for den kedelige og trælsomme fru Helle Thorning Schmidt. Hun laver oven i købet forlig med brede flertal i folketinget, og bryder med tidligere blokpolitik og det er rædsomt kedsommeligt.
Danskerne vil ikke have rædsomt kedsommelige statsminstre, vi forlanger sjove og virkeligt morsomme mænd, - om vi må be'.

Ugens drama: kattepine på Christiansborg

      Vor udsendte medarbejder på Christiansborg har just meddelt redaktionen, at man i disse dage helt uvant har set en kat snige sig rundt på gangene på må og få, og dermed givet indtryk af at være blevet desorienteret - og har dermed skabt en del postyr på den ellers så organiserede arbejdsplads.

      Det lykkedes heldigvis indenfor nogle timer et par venlige funktionærer at indfange kræet, og ved nøjere besigtigelse var man straks klar over, hvor staklen hørte hjemme, hvorfor man straks afleverede den på Dansk Folkepartis partikontor, der viste sig at være dybt taknemmelige og lettede over at få Karl-Heinz hjem igen. Han havde manglet siden onsdag morgen, kort efter morgenmaden kl. 8. 30. Man var straks klar over, at der var noget galt, da man opdagede den urørte skål med små ristede pølser og et stykke toastbrød.

      I dette parti er man måske normalt ikke så meget for folk med anderledes hovedbeklædning og en udansk personality, men når det kommer til dyr, viser det sig, at der banker store og velmenende hjerter overalt i partiet. Som et anonymt medlem udtalte, efter hændelsen: "Karl-Heinz er måske lidt speciel, men han er god nok, og man skal ikke være efter en kat, bare fordi den er lidt anderledes end andre katte". Et "humanistisk" og reflekteret svar, der tydeliggør, at DF er partiet med højt til loftet og langt til væggene, når det kommer til firbenede væsner.
     
     Efter at Karl-Heinz var kommet til hægterne ved hjælp af en dåse Whiskas og en lille skål piskefløde, virker den helt frisk og klar i ansigtsudtrykket igen.

Dansk Air Force One

      I går, den 4. juli, var det 100-års dagen for USA's uafhængighedsdag og det blev på vanlig vis fejret her til lands i Rebild bakker, med en flot tale i høj solskin af bl.a. vor statsminister, der  brugte megen tid på, klart og tydeligt, at tale om den kulturmæssige lighed vi har med amerikanerne.

     I dagene forinden havde regeringen da også fremsat foreslag om, at vores statsminister, i lighed med den amerikanske præsidents Air Force One, skulle have et lignende fint transportmiddel til, når man aflagde statsbesøg ude i den store verden.

     Imidlertid fandt dette ikke tilslutning i hverken den socialdemokratiske folketingsgruppe, ej heller hos Socialistisk Folkeparti, ligesom Enhedslistens venstreorienterede "hard core børster" vendte tommelfingeren nedaf, formentlig i bitterhed over ikke at være hørt i de nu afsluttede forhandlinger om en skattereform.

      Vi lever i en globaliseret verden og man kunne dog enes om, at landets statminister behøver netop et fly - og nedenfor ses et billede af regeringens nyanskaffelse.
- Man vil måske bemærke, at statsministeren ikke ser helt tilfreds ud med resultatet.

SF lytter ikke nok til baglandet

Efter de seneste udviklinger i SF står det klart, at det ikke nytter noget at omdanne et parti fra gammeldags til  
café-smart ved hjælp af medierådgivere, tøjdesignere og frisører: man er også nødt til at høre på medlemmernes politiske holdninger. Uanset om man synes at det er træls eller ej.  

I disse tider, hvor det gamle hæderkronede SF, der skulle være det venlige favnende parti iført fløjlsblazer med lapper på albuerne, er blevet et parti med rundsave på albuerne i stedet for lapper, og hvor det ser ud til at partiet faretruende kunne nærme sig en splittelse mellem de, der vil have et SF med regeringsindflydelse og uden nogen som helst socialistisk ideologi, og de, der ønsker et SF med socialistisk ideologi med eller uden regeringsindflydelse, skal det ikke fra vor humanistiske og velmenende redaktion skorte på et godt råd til SF´s Topstyrelse: Lyt lidt mere til hvad de menige medlemmer af partiet vil, og efterlad ikke for store dele utilfredse med den autoritære ledelse, og smid ikke folk ud, der følger deres overbevisning, hvilket der iøvrigt står i Grundloven at de skal.

Demonstration af det russiske
lytteapparat "Lyttebøfferne"(i dansk oversættelse, red).

Hvad angår det med at lytte mere, så skal vi henlede opmærksomheden på en faktisk ældre opfindelse, der sjovt nok aldrig har vundet den store udbredelse, på trods at den angiveligt store effektivitet.

Det fortaber sig lidt i tågen, men det hedder sig, at den er opfundet af en Vladimir Kosnakoff engang i 1915(men det skal man nok ikke lægge noget i, når man betænker den russiske hang til overdrivelse). Til gengæld skal den være så uhyre effektiv, at man kan høre myrer gå op og ned ad græsstrå på op til 20 meters afstand.

Vi tænker umiddelbart, at et så kraftigt lytteapparat kunne tvinge SF´s ledelse til at lytte bedre efter, såfremt man spændte sådanne anordninger på hele folketingsgruppen og Hovedbestyrelsen i bemeldte parti. Og så kunne det jo være, at SF stadig var et parti om 5 år. Håbet er lysegrønt, og man skal aldrig lukke ørene for et godt råd.

Opfordring fra statsministeriet

      Fra statsministeriet, har vi på redaktionen modtaget en opfordring om, at skrive noget pænt om vores nye statsminister, der efter deres mening, helt ufrivilliget befinder sig i et politisk stormvejr. Vi tager gerne denne udfordring op, som vi vælger kalde det, omend det er noget af en opgave.


     
      Damen (statsministeren) befinder sig i et uvejr som kan sammenlignes med, at sidde i en robåd uden årer i en orkan ud for Skagens Rev, men et kan vi dog medgive og det er, at Danmark aldrig i mands minde har haft en smukkere statsminister. Og det var så det - og ikke så ringe endda.

      Vores rapporter på Christiansborg, det er også mig, har været tilstede på "borgen" under de nu afluttede skatteforhandlinger og aldrig før, så vidt vides, har så mange med forskellig politisk observans smuttet ind og ud af finansministeriets dør i en sådan fart, at een har fået tilbagestrøget hår af at stå i slipstrømmen.

      Fru Helle Thorning Schmidt, den nye statsminister, gik til valg på, at gøre en ny dansk regering mere rød, med støtte fra de gamle radikalt, venstreorienterede drenge, med en lille sød og køn pige, nemlig Johanne Schmidt Nielsen som "billetsælger". Sidstnævnte drenge og pige, er nu blevet snydt så vandet driver af staklerne, thi regeringen er endt ud i, sammen med oppositionen, de slemme, små, blå drenge, at snedkerere et skatteforlig, der ikke alene er skrigende blåt, men måske endda ligefrem kongeblåt. På redaktionen efterlades vi derfor med en slem mistanke om, at damen, altså statsministeren, ingen politiske visioner havde, men blot ønskede at blive statsminister - og det er rigtigt grimt, skulle vi mene.

      De mange røde vælgere, der gjorde fruen til statsminister, samt omtalte billetsælger, Johanne Schmidt Nielsen, er vrede - og undertegnede har trukket sig tilbage fra "borgen" i al stilfærdighed og i passende ly, overbevist om, at jeg ikke er i besiddelse af tilstrækkelig courage til at være tilstede når finansloven skal forhandles på plads efter sommerferien.
- Vi på redaktionen hader vold. 
    

      
      Den røde billetsælger er også ganske smuk når hun er rigtig vred, synes vi på redaktionen.

Folkemøde på Bornholm

De to top-profiler i Liberal Alliance i en afslappet stund.

På Bornholm er der politisk folkemøde i disse dage - og de fleste arrangementer foregår udendørs.
       Vejret er dog lidt køligt, selvom vi er midt i juni måned og Liberal Alliances to toppolitikere ses her få sig noget varmt at drikke, indendørs i en af pauserne - fri for folkets dumme spørgsmål.
       Det foregår selvfølgeligt med, for dette parti, en passende stil - slips og hat.

Globale Nyheder Online havde naturligvis en fotograf på pletten for at fange stemningen fra mødet.