Paven på diskotek i Rom

      Den administrerende direktør i Vatikanet A/S, Pave Benedict den 16. er jo en moderne type, der forstår nødvendigheden af at bekymre sig om hans verdensomspændende firmas PR-værdi - og det kom vor udsendte medarbejder i  Peterskirken, Giovanni Spaghetti, for øre, at paven havde luftet tanker om at tage ud i Roms natteliv for at opleve virkeligheden og komme den almindelige befolkning ved, eller som han skal have udtrykt det: at være "nede med de unge", ved at aflægge besøg på et lokalt diskotek helt incognito. Da vi nu havde fået nys om denne affære, bad vi vor udsendte medarbejder om at holde øjne og ører stive, ifald noget der kunne ligne en diskret udseende pave skulle dukke op på gadehjørnerne.

      Efter meget fodarbejde og en smule bestikkelse lykkedes det vor udsendte at skaffe sig informationer, der normalt ville være ganske umulige at få fingre i. Det viser sig, at inden pavens natlige bytur, skal hans over-velærværdighed have sendt bud efter sin hellige frisør, som han altid bruger,  inden han går ud til almindelige mennesker.
Men denne gang følte denne gudsbenådede herrefrisør ikke at hans evner rakte, og bad derfor til apostlen Johannes om råd, og hørte i den forbindelse en stemme, der anbefalede ham at sende bud efter en moderne frisør ude fra Roms mondæne kvarter, og efter nogen tids  kunstnerisk udfoldelse med saks, kam, og hårlak, lykkedes det for denne frisør at gøre Hans Hellighed moden til det ønskede natlige diskoteksbesøg - og vores udsendte, den gode hr. Giovanni Spaghetti, fangede paven med sit kamera, som ses her i sin bærestol på vej til diskoteket. Paven leder med sin finger, som det ses på billedet, alfaderligt vej mod destinationen.

      Der forlyder intet konkret om, hvordan natten forløb for hans velærværdighed, da det lykkedes at holde festlighederne for lukkede døre, men to fotografer(hvoraf den ene heldigvis var vores) var så vedholdende at vente ved diskotekets bagdør til ud på de små timer. En halv time efter at Guds stedfortræder her på jorden havde forladt diskoteket diskret via bagdøren, viste sig i samme bagdør en nonne, der lod til at have for travlt til at tale med de ventende fotografer. Men det lykkedes dog at tage et billede af den nydelige kvinde, inden hun forsvandt i mørket.

Da Vatikanets PR-chef i morges blev forelagt fotografierne var det ham magtpåliggende, for ikke at give anledning til unødige og upassende spekulationer, at anføre, at der intet som helst mærkværdigt er ved, at Vatikanets åndelige leder tager sig tid til at tale om åndelige anliggender med en nonne, som han tilfældigvis møder på det lokale diskotek kl. 1. 30 om natten, idet ægte hengivne kristne er kristne når som helst og hvor som helst, forlyder det med bister mine fra samme PR-chef.

Sommerpolitik: fra Liberalistisk Alliances sommermøde

      Det brogede Liberalistisk Alliance holder sommermøde i disse dage, og da der ikke sker meget i dansk politik, når alle politikere enten er på charterferie, eller sidder hjemme og spiser jordbær med fløde, så sendte vi i hast vores rapporter og fotograf afsted for at lodde stemningen og om muligt snuppe et par interessante  billeder af nogle begavede LA-medlemmer. Vi gjorde os i den anledning ikke de største forhåbninger på forhånd, da det vel er almindeligt kendt, at kuglekastere og lignende godtfolk normalt ikke slår sig op på imponerende politisk tæft og sammenhængende udtalelser, der er værd at skrive seriøst om.

      Vore udsendte kedede sig da også bravt, mens det hele stod på, men fik sig dog en god frokost på partiets regning, da man havde svært ved at skelne mellem hvem der var hvem blandt de tilstedeværende, og man åbenbart ikke havde lyst til at stille upassende spørgsmål, der let kunne komme til at fornærme en kendis. Desuden havde vor fotograf ganske snedigt lagt den strategi at stille sig ved tag-selv-bordet, og uhæmmet rage til sig, fuldstændig uden tanke på, om der i hans kølvand ikke blev efterladt en eneste fiskefilet eller minifrikadelle til de andre gæster, samtidigt med at han skamløst smilede og råbte "ingen arme, ingen kager!", hvilket antageligt medførte, at ingen betvivlede, at han hørte hjemme i partiet.

Anders Samuelsen i godt lune på
partiets sommermøde.

      Formanden Anders Samuelsen var ikke meget for at lade sig fotografere mens han spiste og drak øl og snaps, men indvilligede i at stille op til fotografering når han havde spist færdig, tørret sig om munden og fjernet servietten fra halsen. På ingen måde kan det antydes, at han havde fået for meget snaps, men var dog i et lattermildt og imødekommende hjørne, da kl. blev 19.30.
      Vores fotograf fik sit billede af Samuelsen og var ganske tilfreds med resultatet, som vi hermed bringer til vore læsere.

     

OL-news fra vor udsendte

      På redaktionen erfarede vi fra radioen, at der under OL i London ville bleve afholdt finale i 100 meter bryst for damer denne torsdag eftermiddag, hvilket straks vakte hele redaktionens interesse.
      Med al respekt for lesbiske, mente vi dog at denne øvelse ville have størst interesse for vore mandlige læsere, hvorfor vi straks kontaktede vores udsendte OL-ekspert i London, hr. Sigvald Halvgrimsson, som selv går under betegnelsen mand, og derfor måtte tænkes mere egnet til at lave et mande-indslag.

      Den gode Sigvald søgte med entusiasme rundt i OL-byen for at finde det præcise sted for afholdelse af denne yderst  interessante finale, men ingen syntes at vide hvad han talte om. Det skal nævnes, at Sigvald taler et udmærket skoleengelsk, og skulle angiveligt have formuleret spørgsmålet meget præcist til "excuse me, but where is the 100-meter breast?", mens han samtidigt forsøgte med en udtryksfuld ansigtsmimik for at hjælpe på kommunikationen.

      Til sidst lykkedes det for venlige mennesker at vise ham hen til en svømmehal, adskilt på vanligvis international vis i en dame og herreafdeling, samt en afdeling for tilskuere.

      I god tro lykkedes det Sigvald at tiltuske sig en plads på første række på den dyre langside, med kun ganske lidt håndgemæng til følge, plus overtaleleseskunst og fremvisning af et DSB-togkort, som han på tyrkisk forklarede de mange utilfredse tilskuere var et OL-pressekort.

      Efter at have ventet i flere timer, så han ingen damer overhovedet stillet op på rad og række på 100 meter, fremvisende bryster, men i stedet kvindelignende mennesker, iført hel-badedragter, løjerlige hætter og svømmebriller, plaske frem og tilbage i svømmepølen under tilskuernes vilde jubelråb.

   Professionelt skuffet og meget nedtrykt vendte vor udsendte tilbage til hotellet med uforrettet sag. Men ved hotellets svømmepøl fandt han dog en nydelig indfødt kvinde, der mere matchede Sigvalds idealbillede på en kvindelig OL-deltager, hvad hun så viste sig ikke at være, idet hun have den slags erhverv, der spontant kan opstå på hoteller, hvor der kommer mange turister på een gang. Til gengæld var kvinden helt tydeligt iført den rigtige type badedragt, som Sigvald har forestillet sig han ville bringe et billede af, og han overtalte den venligt indstillede kvinde til mod 30 pund at posere til glæde for vore mandlige læsere, i mangel af bedre.
Helt uventet viste den engelske charme og  venlighed sig ydermere for Sigvald, da den pæne unge pige gik så vidt i sin imødekommenhed, at hun tilbød mod et nærmest symbolsk beløb, at ledsage Sigvald tilbage på hans hotelværelse, hvor hun godt ville have tid til at opholde i et vist tidsrum, til glæde for Sigvald.
Som Sigvald bagefter udtaler, så er det "ikke hver dag og alle steder man møder så søde og imødekommende unge piger", og at det kunne man måske tage lidt ved lære af i Bogense, hvor Sigvald selv har trådt sine barnesko, og hvor han ikke synes, at det er lige så nemt at møde så søde piger som denne engelske friske pige.

      På billedet ser vi den unge dame posere med et skilt på sin nydelige badedragt, som det er påbudt i England, viser hendes alder, da kvinder her skal være over atten for at vise sig offentligt, uden den klassiske engelske spadseredragt. Disse skilte skal gøre det nemmere for de engelske "bobbyer" at passe deres arbejde med uden unødigt tidsspilde at fange lommetyve og andre af Londons mange suspekte individer.