Paven på diskotek i Rom

      Den administrerende direktør i Vatikanet A/S, Pave Benedict den 16. er jo en moderne type, der forstår nødvendigheden af at bekymre sig om hans verdensomspændende firmas PR-værdi - og det kom vor udsendte medarbejder i  Peterskirken, Giovanni Spaghetti, for øre, at paven havde luftet tanker om at tage ud i Roms natteliv for at opleve virkeligheden og komme den almindelige befolkning ved, eller som han skal have udtrykt det: at være "nede med de unge", ved at aflægge besøg på et lokalt diskotek helt incognito. Da vi nu havde fået nys om denne affære, bad vi vor udsendte medarbejder om at holde øjne og ører stive, ifald noget der kunne ligne en diskret udseende pave skulle dukke op på gadehjørnerne.

      Efter meget fodarbejde og en smule bestikkelse lykkedes det vor udsendte at skaffe sig informationer, der normalt ville være ganske umulige at få fingre i. Det viser sig, at inden pavens natlige bytur, skal hans over-velærværdighed have sendt bud efter sin hellige frisør, som han altid bruger,  inden han går ud til almindelige mennesker.
Men denne gang følte denne gudsbenådede herrefrisør ikke at hans evner rakte, og bad derfor til apostlen Johannes om råd, og hørte i den forbindelse en stemme, der anbefalede ham at sende bud efter en moderne frisør ude fra Roms mondæne kvarter, og efter nogen tids  kunstnerisk udfoldelse med saks, kam, og hårlak, lykkedes det for denne frisør at gøre Hans Hellighed moden til det ønskede natlige diskoteksbesøg - og vores udsendte, den gode hr. Giovanni Spaghetti, fangede paven med sit kamera, som ses her i sin bærestol på vej til diskoteket. Paven leder med sin finger, som det ses på billedet, alfaderligt vej mod destinationen.

      Der forlyder intet konkret om, hvordan natten forløb for hans velærværdighed, da det lykkedes at holde festlighederne for lukkede døre, men to fotografer(hvoraf den ene heldigvis var vores) var så vedholdende at vente ved diskotekets bagdør til ud på de små timer. En halv time efter at Guds stedfortræder her på jorden havde forladt diskoteket diskret via bagdøren, viste sig i samme bagdør en nonne, der lod til at have for travlt til at tale med de ventende fotografer. Men det lykkedes dog at tage et billede af den nydelige kvinde, inden hun forsvandt i mørket.

Da Vatikanets PR-chef i morges blev forelagt fotografierne var det ham magtpåliggende, for ikke at give anledning til unødige og upassende spekulationer, at anføre, at der intet som helst mærkværdigt er ved, at Vatikanets åndelige leder tager sig tid til at tale om åndelige anliggender med en nonne, som han tilfældigvis møder på det lokale diskotek kl. 1. 30 om natten, idet ægte hengivne kristne er kristne når som helst og hvor som helst, forlyder det med bister mine fra samme PR-chef.

Sommerpolitik: fra Liberalistisk Alliances sommermøde

      Det brogede Liberalistisk Alliance holder sommermøde i disse dage, og da der ikke sker meget i dansk politik, når alle politikere enten er på charterferie, eller sidder hjemme og spiser jordbær med fløde, så sendte vi i hast vores rapporter og fotograf afsted for at lodde stemningen og om muligt snuppe et par interessante  billeder af nogle begavede LA-medlemmer. Vi gjorde os i den anledning ikke de største forhåbninger på forhånd, da det vel er almindeligt kendt, at kuglekastere og lignende godtfolk normalt ikke slår sig op på imponerende politisk tæft og sammenhængende udtalelser, der er værd at skrive seriøst om.

      Vore udsendte kedede sig da også bravt, mens det hele stod på, men fik sig dog en god frokost på partiets regning, da man havde svært ved at skelne mellem hvem der var hvem blandt de tilstedeværende, og man åbenbart ikke havde lyst til at stille upassende spørgsmål, der let kunne komme til at fornærme en kendis. Desuden havde vor fotograf ganske snedigt lagt den strategi at stille sig ved tag-selv-bordet, og uhæmmet rage til sig, fuldstændig uden tanke på, om der i hans kølvand ikke blev efterladt en eneste fiskefilet eller minifrikadelle til de andre gæster, samtidigt med at han skamløst smilede og råbte "ingen arme, ingen kager!", hvilket antageligt medførte, at ingen betvivlede, at han hørte hjemme i partiet.

Anders Samuelsen i godt lune på
partiets sommermøde.

      Formanden Anders Samuelsen var ikke meget for at lade sig fotografere mens han spiste og drak øl og snaps, men indvilligede i at stille op til fotografering når han havde spist færdig, tørret sig om munden og fjernet servietten fra halsen. På ingen måde kan det antydes, at han havde fået for meget snaps, men var dog i et lattermildt og imødekommende hjørne, da kl. blev 19.30.
      Vores fotograf fik sit billede af Samuelsen og var ganske tilfreds med resultatet, som vi hermed bringer til vore læsere.

     

Endelig en kundevenlig bestyrer

      Da der ofte er rift om parkeringspladser tæt på indgangen til det lokale supermarked, har bestyreren for dette supermarked i Holbæk gjort noget ved sagen. Det kan ikke nytte noget, at kunderne kommer op at slås om de nærmeste parkeringspladser med legemsbeskadigelse og anden dårligdom som resultat og det slider på politiets ressouser, at skulle møde op dagligt til ophidsede kunder, hvoraf nogle må sendes på skadestuen.

Den pågældende bestyrer har taget kundernes klager til efterretning og giver dem ret i, at det ikke er hensigtsmæssigt, endsige kundevenligt, at skulle gå mere end halvtres meter fra sin bil til det pågældende supermarkeds indgang for at handle ind.

Han har derfor i stor forståelse, som det gode menneske han er, anskaffet et anseeligt antal selvkørende indkøbsvogne således, at de trætte kunder allerede ude på ude på parkeringspladsen, kan snuppe sig en el-drevet indkøbsvogn med sæde, blot ved, som ved de gammeldags indkøbsvogne, at lægge en tier, eller en tyver i boksen på vognen og bevæge sig ind i - og rundt i supermarkedet uden at skulle slide yderligere på de trætte ben. Efter  endt brug får man selvfølgelig også her sin mønt retur.

      Her på redaktionen hilser vi dette initiativ velkommen og håber, at andre snart vil følge efter.......Det kan ikke være meningen, at man skal stavre rundt på gåben op til hundrede meter og nogle gange mere fra parkeringspladsen for derefter yderligere, at skulle trættes ved at  bevæge sig rundt efter varerne på hylderne. - Det skulle lige mangle.

Trampolin-advarsel for villakvarterer

      I går ved middagstid var talsmanden for Dansk Redskabsgymnastikforening ude i flere lokaler medier med en advarsel om kraftige trampoliner i danske villakvarterer. Der har i de senere år været en rasende udvikling indenfor meget kraftige trampoliner, der kan erhverves for en rimelig billig penge, hvorfor det selvsagt for villaejere er blevet uhyre populært at lade sine børn og unge fare umotiveret op og ned i luftrummet.

      Problemet med denne praksis opstår ikke overraskende i villakvarterer, der ligger i nogenlunde nærhed af lufthavne,  idet disse unge mennesker ikke sjældent kan komme helt op i indflyvningshøjde for de mindre maskiner.

Foto af situationen taget med pilotens mobiltelefon.

      I forgårs gik det således ud over lille Jeremias, der foretog et hop så højt, at han landede på næsen af det ordinære rutefly fra Ålborg, der var under indflyvning til Københavns Lufthavn i  Kastrup, hvis kaptajn hermed mistede lidt af sit udsyn og blev forskrækket over, hvad han først opfattede som en måge. Ved nærmere betragtning af den røde trøje, som Jeremias bar til lejligheden, og simple håndtegn, lykkedes det piloten at opfatte, hvad det egentlig var der foregik. Han kunne dog ikke gøre meget i farten, og måtte nøjes med at sætte hastigheden 100 km/t ned, og ellers bare håbe det bedste.

      Det bør for en god orden skyld og til beroligelse for læserne nævnes, at det lykkedes for den unge mand at holde sig fast til cockpittets vinduesviskere under overfarten, og han landede således sammen med flyets øvrige passagerer i nogenlunde god behold, omend lidt forskrækket over hændelsen og med stærkt tilbagestrøget hår. Jeremias udtalte efter at være blevet beroliget med en gul sodavand fra baren: "det var jo slet ikke meningen, at jeg skulle til København i denne weekend".


      Episoden får talsmanden fra Dansk Redskabsgymnastikforening til at udtale: "Redskabsgymnastik er godt og sundt for de unge mennesker, men alt i alt vil det være en god ide at holde de unge under en 10-meters grænse, hvis man bor i udsatte områder".
      Man påtænker ydermere i foreningen at udvikle en stærk sikkerhedselastik, som vil kunne holde de unge udøvere i betryggende højde under udøvelsen af denne morsomme fritidsbeskæftigelse. 

  

Sommerkrise på det lokale fjerkræsslagteri

      På et af landets førende fjerkræsslagterier i Over Stokogsten, er der opstået katastrofale problemer med at overholde de aftalte leveringer af Lørdagskyllingen til supermarkederne. 

      Slagteriarbejdernes fællestillidsmand, Herbert Blegfed fortæller, at den unge kontorelev, frk. Lucia Brud, der skulle kopiere og distribuere ferieplanenerne for personalet, der består af fire skiftehold, ved en fejltagelse var kommet til, at lægge de fire ferieplaner i markulatoren i stedet for i kopimaskinen, hvilket på uheldig vis afstedkom, at hele personalet nu er taget på sommerferie samtidig.

      Vi har modtaget indtil flere vrede læserbreve fra byens beboere, der  klart indigneret klager over, at de nu ikke kan få deres sædvanlige lørdagkylling rettidigt i 3 uger fremover, - nemlig hver lørdag. (Deraf navnet).

      Vores rapporter på stedet meddeler os her mandag morgen, at de halvfærdige lørdagskyllinger nu ikke ved om de havner i den obligatoriske fine foliebakke, eller som simpel tarteletfyld.

      På billedet her under, har vores fotograf fanget fjerkræenes fællestillidskylling, der på passende vis holder sig seriøst orienteret om situationen.

     



     

Politiets nye våben mod de meget unge kriminelle

      De unge bøller her til lands bliver yngre og yngre,  og på Christiansborg diskuterer man stadig om den kriminelle lavalder skal sænkes yderligere. I betragtning af, at selv børnehavebørn er ved at udvikle sig til små forbrydere, som heldigvis foreløbigt holdes tilbage fra at løbe rundt i samfundet, ved hjælp af pædagoger og metalhegn, så er problemet ganske presserende, og i politiet har man derfor taget sine forholdregler, ved at fremtidssikre sin vognpark til dette formål.

      For at være på forkant  har politiet således anskaffet sig et våben til eftersætning af bøller i lømmelalderen -  og det er lykkedes vor fotograf at skaffe sig adgang til garageanlægget på Hovedpolitigården, for at se det nye våben i kampen mod den kommende kriminalitet. Politiets talsmand udtaler iøvrigt: "og så koster de faktisk ikke mere end 149 kr. i Kvickly. Det er jo en stor fordel".

Lokal præst advarer: Pas nu på kulturarven!

      Som det nok er læserne bekendt, så nærmer sig tiden, da vi har konstateret, at nogle af landets mange kirker hører vinterens stemme – nogle kyniske ateister og økonomer har i snart mange år mumlet om, at vi ikke kan blive ved at vedligeholde og drive næsten 3000 kirker i dette land, hvor gennemsnitsdanskerens måde at være kristen på oftest kun strækker sig til at få døbt ungerne, og skynde sig at komme i kirke juleaften, så man kan komme hjem bagefter og spise flæskesteg, og drikke noget sprut, mens alle pakker materielle goder ud.

      Derfor skal vi i de kommende år diskutere, hvilke kirker, der bedst kan undværes. Igen, kynikerne vil nok sige ”dem alle sammen” – men vi må jo nok tage det lidt ad gangen, og så bliver spørgsmålet, hvilke vi skal vælge først.

      Da der havde gået nogle uhyggelige rygter igennem længere tid, om at den lokale kirke i Nedre-Svenstrup på Sydfyn kunne være én af dem, der kunne undværes, da den eneste, der ud over præsten, har set indersiden af den kirke i de seneste 20 år, er den lokalkendte Fru Banke-Hansen, der troligt kommer om søndagen for at høre det hun betragter som Guds ord.

      Disse modbydelige rygter fik både Fru Banke-Hansen, og kirkens eneste præst Japetus Frelst-Sørensen til at gå til lokalavisen, og lade sig citere for følgende udbrud, leveret med fynd og klem: ”kirkerne i Danmark betyder uendeligt meget i folkets bevidsthed, selv om de ikke kommer der, derfor skal vi passe meget på med at bevæge os i retning af en ateistisk, dvs. gudløs stat, hvor Gud ikke har nogen bolig – se bare hvad der skete i Sovjetunionen”. Her skal Frelst-Sørensen have set ganske uheldssvanger ud, under udtalen af denne tankevækkende advarsel.

Han forklarer yderligere: Nedre-Svenstrupkirken er en hyggelig lille kirke, med en unik beliggenhed, nær ved skov og strand, og med en imponerende udsigt. Landskabet vil blive et fattigere sted uden vor elskede kirke(det har i øvrigt også været min arbejdsplads i 38 år, mumler han tilføjende, og hvad skal jeg ellers lave).

      Særligt den lille stige under kirken er en sjældenhed indenfor kirker, hvor man kan sidde alene i stilhed og møde Jesus, og fundere over Guds storhed.

      Det var ikke langt fra, at Frelst-Sørensen var blevet så oprevet af sine egne ord, at han truede med at gå i strejke, indtil han får en garanti for kirkens fortsatte eksistens: "Så kan de se, hvordan de vil klare den, hvis der ikke bliver afholdt nogle søndagsgudstjenester, ingen altergang, ingen "Kirkeklokke ej til hovedstæder" afsunget, ingen trosbekendelser!".

      Frelst-Sørensen skal dog efter sigende i dag søndag holde den sædvanlige gudstjeneste, hvor han har planlagt at holde en brandtale med passende citater om Jesus, der sagde til Peter "på dig skal min kirke bygges", og lignende kloge bibelord. Det ventes at falde i god jord hos den opmødte lokalbefolkning - dvs. Fru Banke-Hansen.

Nye tider for bilkøbere

      Hvornår har man sidst kunne købe sig et nyt klædeskab, eller møbel i det hele taget, fikst og færdigt, leveret og stillet ind i soveværelset eller stuen klar til brug ?
- Det er vist desværre mange år siden.
     
      Skal man have sig et færdigmonteret møbel nu om stunde, må man købe det brugt hos en marskendiser, eller antikvitetshandler, eller købe det som samlesæt og fumle med diverse spånplader, dimser og dippedutter i plasticposer og prøve at forstå en manual skrevet på svensk, engelsk, spansk, eller kinesisk. Når man så endelig tror man er færdig, mangler der nogle dimser, eller der er nogle i overskud, mens man undrer sig over at møblet står pivende skævt. 
- Men vi har lært at leve med det.

      Nu erfarer vi desværre, at automobilforhandlere går møbelhandlerne i bedene og vil sælge biler væsentlig billigere og nu som samlesæt. Samlebåndet, opfundet af Henry Ford i begyndelsen af 1920'erne, er i disse år ved at blive afmonteret på bilfabrikkerne verden over.
- Vil vi i fremtiden have en færdigsamlet bil, må vi købe den brugt.
     
      Nu skal købere af nye biler altså i fremtiden henvende sig i bilforhandlerens udstilling, udse sig en model og henvende sig i vareudleveringen, hvor man så får udleveret sin ny bil, som vist på billedet her under, pakket i papkasser og plasticposer, med dimser og dippedutter, tillige med en venlig hilsen og god fornøjelse.
     
                                 

      Hvis det trods alle odds imod, skulle lykkes at få bilen samlet, skal man til syn med vidunderet, der efter alt at dømme vil blive kasseret, fordi der enten mangler nogle dimser, eller er nogle i overskud, som man ikke ved hvor man skal gøre af.
     
      På redaktionen synes vi ikke det er en god ide, med mindre resultatet bliver en lettelse af trafiktætheden i by og på land.
- Hvis det er tilfældet, vil vi hilse dette initiativ meget velkommen.

En historie fra hverdagen: Frk. Amandas heltemod

      Trafiktætheden i myldretiden ind til København er steget med 45% i de seneste år. Det er selvsagt en belastning for både by, folk, fæ, og forsikringsselskaber, men ingen politikere synes at ville gøre noget ved det. Villaejere og bilister er et fredet folkefærd som ingen ansvarlig politiker tør lægge sig ud med.
   Mange bilister er nu begyndt at køre hjemmefra klokken 3 om natten, og på indfaldsvejene til København, hvor trafikken er gået ganske i stå, er det ikke ualmindeligt, at se campingborde blive slået op og bilister sidde her og få sig et slag whist, sammen med andre trafikanter iført gasmaske, eller iltapparat og stråhat. Nogle foretager morgentoilette - og atter andre indtager morgenmad og kaffe. 

      Nogle bilister når lige hjem fra arbejde sent aften og bruger den knappe "kvalitetstid" med familien til at berede sig på straks at køre på arbejde igen, for at være fremme i tide og finde en parkeringsplads, i heldigste fald blot nogle få kilometers gang fra arbejdsstedet.    

      Forleden, da vor udsendte medarbejder i Fløng og omegn, forhenværende hønseriejer og nu kaffebrygger, frk. Amanda Hammerkast, undtagelsesvis skulle møde her på kontoret klokken otte præcis og rette an til kaffebord, i anledning af royalt besøg på redaktionen (Frk. Amanda havde til lejligheden lavet kræmmerhuse med flødeskum og egen indgang), var hun desværre kommet sent hjemmefra.

Frk. Amandas bil efter en tur i den efterhånden
markante morgentrafik

      Men den gode og altid pligtopfyldende frk. Amanda sætter en ære i at møde til tiden, trafik eller ej, og efter megen møje og besvær, larmen og tænders gnidsel, lykkedes det mod alle odds for det gode menneske at ankomme i tide, med lidt skubben og puffen hid og did. Noget forslået dog, og lidt krøllet i karbudsen, men ellers ved helse og godt mod - og endog til sidst at tilkæmpe sig en parkeringsplads.

- Godt gået frk.Amanda, siger vi her på redaktionen.

Ugens drama: kattepine på Christiansborg

      Vor udsendte medarbejder på Christiansborg har just meddelt redaktionen, at man i disse dage helt uvant har set en kat snige sig rundt på gangene på må og få, og dermed givet indtryk af at være blevet desorienteret - og har dermed skabt en del postyr på den ellers så organiserede arbejdsplads.

      Det lykkedes heldigvis indenfor nogle timer et par venlige funktionærer at indfange kræet, og ved nøjere besigtigelse var man straks klar over, hvor staklen hørte hjemme, hvorfor man straks afleverede den på Dansk Folkepartis partikontor, der viste sig at være dybt taknemmelige og lettede over at få Karl-Heinz hjem igen. Han havde manglet siden onsdag morgen, kort efter morgenmaden kl. 8. 30. Man var straks klar over, at der var noget galt, da man opdagede den urørte skål med små ristede pølser og et stykke toastbrød.

      I dette parti er man måske normalt ikke så meget for folk med anderledes hovedbeklædning og en udansk personality, men når det kommer til dyr, viser det sig, at der banker store og velmenende hjerter overalt i partiet. Som et anonymt medlem udtalte, efter hændelsen: "Karl-Heinz er måske lidt speciel, men han er god nok, og man skal ikke være efter en kat, bare fordi den er lidt anderledes end andre katte". Et "humanistisk" og reflekteret svar, der tydeliggør, at DF er partiet med højt til loftet og langt til væggene, når det kommer til firbenede væsner.
     
     Efter at Karl-Heinz var kommet til hægterne ved hjælp af en dåse Whiskas og en lille skål piskefløde, virker den helt frisk og klar i ansigtsudtrykket igen.

Med på en lytter

      Præsident Putin har for nylig været på visit i Washington.
      Ved samme lejlighed fik Det hvide hus nyt tag, udført og betalt af det tidligere KGB, som nu hedder R5ZR6QU (eller noget i den retning), med deres nyeste teknologi
      Den amerikanske præsident Obama har endnu ikke takket præsident Putin derfor, da hen endnu ikke har opdaget det.