onsdag den 23. januar 2013

Det danske nationaltræ i fare

     I dagbladet Politiken, læser vi i dag en skræmmende artikel om den danske bøgeskov. Eksperter vurderer nu, at i en overskuelig fremtid vil de nordiske bøgeskove blive ramt af grimme sygdomme - og måske helt forsvinde på grund af disse sygdomme, forårsaget af den stigende globalisering. Samme eksperter mener dog, ved et internationalt samarbejde, at det danske nationaltræ, bøgetræet, kan reddes ved at overføre gener fra stærke iranske træer til de nordiske skove.
    
     Da naturen siges, at være en guds gave til mennesket, må arabiske træer tilsvarende formodes, at være en gave fra Allah - og så har vi måske balladen...........!
     Dansk Folkeparti vil formentlig sætte sig på bagbenene over, at indføre muslimske gener til den danske bøgeskov. I Sverige, hvor man har politisk højt til loftet, vil det sikkert ikke være et problem, men hvad med her, hvor vi i nationalsangen "spejler bøgen i bølgen blå", ser vi problemer forude.
     Men da DF ikke længere dikterer en dansk, demokratisk valgt regering, vil vi måske alligevel være istand til, at kunne glæde os over den danske bøgeskov langt ud i fremtiden - endda uden for meget indavl.........!
    
- Vi har da lov at håbe - og håbet er lysegrønt !