Endelig en kundevenlig bestyrer

      Da der ofte er rift om parkeringspladser tæt på indgangen til det lokale supermarked, har bestyreren for dette supermarked i Holbæk gjort noget ved sagen. Det kan ikke nytte noget, at kunderne kommer op at slås om de nærmeste parkeringspladser med legemsbeskadigelse og anden dårligdom som resultat og det slider på politiets ressouser, at skulle møde op dagligt til ophidsede kunder, hvoraf nogle må sendes på skadestuen.

Den pågældende bestyrer har taget kundernes klager til efterretning og giver dem ret i, at det ikke er hensigtsmæssigt, endsige kundevenligt, at skulle gå mere end halvtres meter fra sin bil til det pågældende supermarkeds indgang for at handle ind.

Han har derfor i stor forståelse, som det gode menneske han er, anskaffet et anseeligt antal selvkørende indkøbsvogne således, at de trætte kunder allerede ude på ude på parkeringspladsen, kan snuppe sig en el-drevet indkøbsvogn med sæde, blot ved, som ved de gammeldags indkøbsvogne, at lægge en tier, eller en tyver i boksen på vognen og bevæge sig ind i - og rundt i supermarkedet uden at skulle slide yderligere på de trætte ben. Efter  endt brug får man selvfølgelig også her sin mønt retur.

      Her på redaktionen hilser vi dette initiativ velkommen og håber, at andre snart vil følge efter.......Det kan ikke være meningen, at man skal stavre rundt på gåben op til hundrede meter og nogle gange mere fra parkeringspladsen for derefter yderligere, at skulle trættes ved at  bevæge sig rundt efter varerne på hylderne. - Det skulle lige mangle.

Trampolin-advarsel for villakvarterer

      I går ved middagstid var talsmanden for Dansk Redskabsgymnastikforening ude i flere lokaler medier med en advarsel om kraftige trampoliner i danske villakvarterer. Der har i de senere år været en rasende udvikling indenfor meget kraftige trampoliner, der kan erhverves for en rimelig billig penge, hvorfor det selvsagt for villaejere er blevet uhyre populært at lade sine børn og unge fare umotiveret op og ned i luftrummet.

      Problemet med denne praksis opstår ikke overraskende i villakvarterer, der ligger i nogenlunde nærhed af lufthavne,  idet disse unge mennesker ikke sjældent kan komme helt op i indflyvningshøjde for de mindre maskiner.

Foto af situationen taget med pilotens mobiltelefon.

      I forgårs gik det således ud over lille Jeremias, der foretog et hop så højt, at han landede på næsen af det ordinære rutefly fra Ålborg, der var under indflyvning til Københavns Lufthavn i  Kastrup, hvis kaptajn hermed mistede lidt af sit udsyn og blev forskrækket over, hvad han først opfattede som en måge. Ved nærmere betragtning af den røde trøje, som Jeremias bar til lejligheden, og simple håndtegn, lykkedes det piloten at opfatte, hvad det egentlig var der foregik. Han kunne dog ikke gøre meget i farten, og måtte nøjes med at sætte hastigheden 100 km/t ned, og ellers bare håbe det bedste.

      Det bør for en god orden skyld og til beroligelse for læserne nævnes, at det lykkedes for den unge mand at holde sig fast til cockpittets vinduesviskere under overfarten, og han landede således sammen med flyets øvrige passagerer i nogenlunde god behold, omend lidt forskrækket over hændelsen og med stærkt tilbagestrøget hår. Jeremias udtalte efter at være blevet beroliget med en gul sodavand fra baren: "det var jo slet ikke meningen, at jeg skulle til København i denne weekend".


      Episoden får talsmanden fra Dansk Redskabsgymnastikforening til at udtale: "Redskabsgymnastik er godt og sundt for de unge mennesker, men alt i alt vil det være en god ide at holde de unge under en 10-meters grænse, hvis man bor i udsatte områder".
      Man påtænker ydermere i foreningen at udvikle en stærk sikkerhedselastik, som vil kunne holde de unge udøvere i betryggende højde under udøvelsen af denne morsomme fritidsbeskæftigelse. 

  

Lokal præst advarer: Pas nu på kulturarven!

      Som det nok er læserne bekendt, så nærmer sig tiden, da vi har konstateret, at nogle af landets mange kirker hører vinterens stemme – nogle kyniske ateister og økonomer har i snart mange år mumlet om, at vi ikke kan blive ved at vedligeholde og drive næsten 3000 kirker i dette land, hvor gennemsnitsdanskerens måde at være kristen på oftest kun strækker sig til at få døbt ungerne, og skynde sig at komme i kirke juleaften, så man kan komme hjem bagefter og spise flæskesteg, og drikke noget sprut, mens alle pakker materielle goder ud.

      Derfor skal vi i de kommende år diskutere, hvilke kirker, der bedst kan undværes. Igen, kynikerne vil nok sige ”dem alle sammen” – men vi må jo nok tage det lidt ad gangen, og så bliver spørgsmålet, hvilke vi skal vælge først.

      Da der havde gået nogle uhyggelige rygter igennem længere tid, om at den lokale kirke i Nedre-Svenstrup på Sydfyn kunne være én af dem, der kunne undværes, da den eneste, der ud over præsten, har set indersiden af den kirke i de seneste 20 år, er den lokalkendte Fru Banke-Hansen, der troligt kommer om søndagen for at høre det hun betragter som Guds ord.

      Disse modbydelige rygter fik både Fru Banke-Hansen, og kirkens eneste præst Japetus Frelst-Sørensen til at gå til lokalavisen, og lade sig citere for følgende udbrud, leveret med fynd og klem: ”kirkerne i Danmark betyder uendeligt meget i folkets bevidsthed, selv om de ikke kommer der, derfor skal vi passe meget på med at bevæge os i retning af en ateistisk, dvs. gudløs stat, hvor Gud ikke har nogen bolig – se bare hvad der skete i Sovjetunionen”. Her skal Frelst-Sørensen have set ganske uheldssvanger ud, under udtalen af denne tankevækkende advarsel.

Han forklarer yderligere: Nedre-Svenstrupkirken er en hyggelig lille kirke, med en unik beliggenhed, nær ved skov og strand, og med en imponerende udsigt. Landskabet vil blive et fattigere sted uden vor elskede kirke(det har i øvrigt også været min arbejdsplads i 38 år, mumler han tilføjende, og hvad skal jeg ellers lave).

      Særligt den lille stige under kirken er en sjældenhed indenfor kirker, hvor man kan sidde alene i stilhed og møde Jesus, og fundere over Guds storhed.

      Det var ikke langt fra, at Frelst-Sørensen var blevet så oprevet af sine egne ord, at han truede med at gå i strejke, indtil han får en garanti for kirkens fortsatte eksistens: "Så kan de se, hvordan de vil klare den, hvis der ikke bliver afholdt nogle søndagsgudstjenester, ingen altergang, ingen "Kirkeklokke ej til hovedstæder" afsunget, ingen trosbekendelser!".

      Frelst-Sørensen skal dog efter sigende i dag søndag holde den sædvanlige gudstjeneste, hvor han har planlagt at holde en brandtale med passende citater om Jesus, der sagde til Peter "på dig skal min kirke bygges", og lignende kloge bibelord. Det ventes at falde i god jord hos den opmødte lokalbefolkning - dvs. Fru Banke-Hansen.

En historie fra hverdagen: Frk. Amandas heltemod

      Trafiktætheden i myldretiden ind til København er steget med 45% i de seneste år. Det er selvsagt en belastning for både by, folk, fæ, og forsikringsselskaber, men ingen politikere synes at ville gøre noget ved det. Villaejere og bilister er et fredet folkefærd som ingen ansvarlig politiker tør lægge sig ud med.
   Mange bilister er nu begyndt at køre hjemmefra klokken 3 om natten, og på indfaldsvejene til København, hvor trafikken er gået ganske i stå, er det ikke ualmindeligt, at se campingborde blive slået op og bilister sidde her og få sig et slag whist, sammen med andre trafikanter iført gasmaske, eller iltapparat og stråhat. Nogle foretager morgentoilette - og atter andre indtager morgenmad og kaffe. 

      Nogle bilister når lige hjem fra arbejde sent aften og bruger den knappe "kvalitetstid" med familien til at berede sig på straks at køre på arbejde igen, for at være fremme i tide og finde en parkeringsplads, i heldigste fald blot nogle få kilometers gang fra arbejdsstedet.    

      Forleden, da vor udsendte medarbejder i Fløng og omegn, forhenværende hønseriejer og nu kaffebrygger, frk. Amanda Hammerkast, undtagelsesvis skulle møde her på kontoret klokken otte præcis og rette an til kaffebord, i anledning af royalt besøg på redaktionen (Frk. Amanda havde til lejligheden lavet kræmmerhuse med flødeskum og egen indgang), var hun desværre kommet sent hjemmefra.

Frk. Amandas bil efter en tur i den efterhånden
markante morgentrafik

      Men den gode og altid pligtopfyldende frk. Amanda sætter en ære i at møde til tiden, trafik eller ej, og efter megen møje og besvær, larmen og tænders gnidsel, lykkedes det mod alle odds for det gode menneske at ankomme i tide, med lidt skubben og puffen hid og did. Noget forslået dog, og lidt krøllet i karbudsen, men ellers ved helse og godt mod - og endog til sidst at tilkæmpe sig en parkeringsplads.

- Godt gået frk.Amanda, siger vi her på redaktionen.