Paven på diskotek i Rom

      Den administrerende direktør i Vatikanet A/S, Pave Benedict den 16. er jo en moderne type, der forstår nødvendigheden af at bekymre sig om hans verdensomspændende firmas PR-værdi - og det kom vor udsendte medarbejder i  Peterskirken, Giovanni Spaghetti, for øre, at paven havde luftet tanker om at tage ud i Roms natteliv for at opleve virkeligheden og komme den almindelige befolkning ved, eller som han skal have udtrykt det: at være "nede med de unge", ved at aflægge besøg på et lokalt diskotek helt incognito. Da vi nu havde fået nys om denne affære, bad vi vor udsendte medarbejder om at holde øjne og ører stive, ifald noget der kunne ligne en diskret udseende pave skulle dukke op på gadehjørnerne.

      Efter meget fodarbejde og en smule bestikkelse lykkedes det vor udsendte at skaffe sig informationer, der normalt ville være ganske umulige at få fingre i. Det viser sig, at inden pavens natlige bytur, skal hans over-velærværdighed have sendt bud efter sin hellige frisør, som han altid bruger,  inden han går ud til almindelige mennesker.
Men denne gang følte denne gudsbenådede herrefrisør ikke at hans evner rakte, og bad derfor til apostlen Johannes om råd, og hørte i den forbindelse en stemme, der anbefalede ham at sende bud efter en moderne frisør ude fra Roms mondæne kvarter, og efter nogen tids  kunstnerisk udfoldelse med saks, kam, og hårlak, lykkedes det for denne frisør at gøre Hans Hellighed moden til det ønskede natlige diskoteksbesøg - og vores udsendte, den gode hr. Giovanni Spaghetti, fangede paven med sit kamera, som ses her i sin bærestol på vej til diskoteket. Paven leder med sin finger, som det ses på billedet, alfaderligt vej mod destinationen.

      Der forlyder intet konkret om, hvordan natten forløb for hans velærværdighed, da det lykkedes at holde festlighederne for lukkede døre, men to fotografer(hvoraf den ene heldigvis var vores) var så vedholdende at vente ved diskotekets bagdør til ud på de små timer. En halv time efter at Guds stedfortræder her på jorden havde forladt diskoteket diskret via bagdøren, viste sig i samme bagdør en nonne, der lod til at have for travlt til at tale med de ventende fotografer. Men det lykkedes dog at tage et billede af den nydelige kvinde, inden hun forsvandt i mørket.

Da Vatikanets PR-chef i morges blev forelagt fotografierne var det ham magtpåliggende, for ikke at give anledning til unødige og upassende spekulationer, at anføre, at der intet som helst mærkværdigt er ved, at Vatikanets åndelige leder tager sig tid til at tale om åndelige anliggender med en nonne, som han tilfældigvis møder på det lokale diskotek kl. 1. 30 om natten, idet ægte hengivne kristne er kristne når som helst og hvor som helst, forlyder det med bister mine fra samme PR-chef.

Sommerpolitik: fra Liberalistisk Alliances sommermøde

      Det brogede Liberalistisk Alliance holder sommermøde i disse dage, og da der ikke sker meget i dansk politik, når alle politikere enten er på charterferie, eller sidder hjemme og spiser jordbær med fløde, så sendte vi i hast vores rapporter og fotograf afsted for at lodde stemningen og om muligt snuppe et par interessante  billeder af nogle begavede LA-medlemmer. Vi gjorde os i den anledning ikke de største forhåbninger på forhånd, da det vel er almindeligt kendt, at kuglekastere og lignende godtfolk normalt ikke slår sig op på imponerende politisk tæft og sammenhængende udtalelser, der er værd at skrive seriøst om.

      Vore udsendte kedede sig da også bravt, mens det hele stod på, men fik sig dog en god frokost på partiets regning, da man havde svært ved at skelne mellem hvem der var hvem blandt de tilstedeværende, og man åbenbart ikke havde lyst til at stille upassende spørgsmål, der let kunne komme til at fornærme en kendis. Desuden havde vor fotograf ganske snedigt lagt den strategi at stille sig ved tag-selv-bordet, og uhæmmet rage til sig, fuldstændig uden tanke på, om der i hans kølvand ikke blev efterladt en eneste fiskefilet eller minifrikadelle til de andre gæster, samtidigt med at han skamløst smilede og råbte "ingen arme, ingen kager!", hvilket antageligt medførte, at ingen betvivlede, at han hørte hjemme i partiet.

Anders Samuelsen i godt lune på
partiets sommermøde.

      Formanden Anders Samuelsen var ikke meget for at lade sig fotografere mens han spiste og drak øl og snaps, men indvilligede i at stille op til fotografering når han havde spist færdig, tørret sig om munden og fjernet servietten fra halsen. På ingen måde kan det antydes, at han havde fået for meget snaps, men var dog i et lattermildt og imødekommende hjørne, da kl. blev 19.30.
      Vores fotograf fik sit billede af Samuelsen og var ganske tilfreds med resultatet, som vi hermed bringer til vore læsere.

     

OL-news fra vor udsendte

      På redaktionen erfarede vi fra radioen, at der under OL i London ville bleve afholdt finale i 100 meter bryst for damer denne torsdag eftermiddag, hvilket straks vakte hele redaktionens interesse.
      Med al respekt for lesbiske, mente vi dog at denne øvelse ville have størst interesse for vore mandlige læsere, hvorfor vi straks kontaktede vores udsendte OL-ekspert i London, hr. Sigvald Halvgrimsson, som selv går under betegnelsen mand, og derfor måtte tænkes mere egnet til at lave et mande-indslag.

      Den gode Sigvald søgte med entusiasme rundt i OL-byen for at finde det præcise sted for afholdelse af denne yderst  interessante finale, men ingen syntes at vide hvad han talte om. Det skal nævnes, at Sigvald taler et udmærket skoleengelsk, og skulle angiveligt have formuleret spørgsmålet meget præcist til "excuse me, but where is the 100-meter breast?", mens han samtidigt forsøgte med en udtryksfuld ansigtsmimik for at hjælpe på kommunikationen.

      Til sidst lykkedes det for venlige mennesker at vise ham hen til en svømmehal, adskilt på vanligvis international vis i en dame og herreafdeling, samt en afdeling for tilskuere.

      I god tro lykkedes det Sigvald at tiltuske sig en plads på første række på den dyre langside, med kun ganske lidt håndgemæng til følge, plus overtaleleseskunst og fremvisning af et DSB-togkort, som han på tyrkisk forklarede de mange utilfredse tilskuere var et OL-pressekort.

      Efter at have ventet i flere timer, så han ingen damer overhovedet stillet op på rad og række på 100 meter, fremvisende bryster, men i stedet kvindelignende mennesker, iført hel-badedragter, løjerlige hætter og svømmebriller, plaske frem og tilbage i svømmepølen under tilskuernes vilde jubelråb.

   Professionelt skuffet og meget nedtrykt vendte vor udsendte tilbage til hotellet med uforrettet sag. Men ved hotellets svømmepøl fandt han dog en nydelig indfødt kvinde, der mere matchede Sigvalds idealbillede på en kvindelig OL-deltager, hvad hun så viste sig ikke at være, idet hun have den slags erhverv, der spontant kan opstå på hoteller, hvor der kommer mange turister på een gang. Til gengæld var kvinden helt tydeligt iført den rigtige type badedragt, som Sigvald har forestillet sig han ville bringe et billede af, og han overtalte den venligt indstillede kvinde til mod 30 pund at posere til glæde for vore mandlige læsere, i mangel af bedre.
Helt uventet viste den engelske charme og  venlighed sig ydermere for Sigvald, da den pæne unge pige gik så vidt i sin imødekommenhed, at hun tilbød mod et nærmest symbolsk beløb, at ledsage Sigvald tilbage på hans hotelværelse, hvor hun godt ville have tid til at opholde i et vist tidsrum, til glæde for Sigvald.
Som Sigvald bagefter udtaler, så er det "ikke hver dag og alle steder man møder så søde og imødekommende unge piger", og at det kunne man måske tage lidt ved lære af i Bogense, hvor Sigvald selv har trådt sine barnesko, og hvor han ikke synes, at det er lige så nemt at møde så søde piger som denne engelske friske pige.

      På billedet ser vi den unge dame posere med et skilt på sin nydelige badedragt, som det er påbudt i England, viser hendes alder, da kvinder her skal være over atten for at vise sig offentligt, uden den klassiske engelske spadseredragt. Disse skilte skal gøre det nemmere for de engelske "bobbyer" at passe deres arbejde med uden unødigt tidsspilde at fange lommetyve og andre af Londons mange suspekte individer. 

     

DF i indvandrerspørgsmål: Vi vil skam gerne bygge bro

      Det er jo almindeligt kendt, at Dansk Folkeparti ikke bryder sig om fremmede - og slet ikke, hvis de kommer til Danmark som indvandrere, flygtninge af tvivlsom herkomst, eller på anden måde suspekte personer........som angiveligt vælter ind over grænserne året og døgnet rundt... ja sågar både jule- påske-pinse og Valdemars dag

      I den anledning har en særlig undergruppe af DF - DITÅ (Danmark I Tusind År) - været på studietur i det store udland, for at få inspiration til hvordan vi effektivt kan sikre vores grænser mod disse forfærdelige menneskehorder, som kommer for at ligge vort kære fædreland til last, og som notorisk IKKE kan lide røde pølser.

      Det er lykkedes for redaktionen via en plantet undercover-journalist (der kan vi af samme grund ikke sige hvem det er) at få et billede af undergruppens foreløbige arbejds-udkast til, hvordan den nuværende grænse mellem Danmark og Tyskland bør fortificeres, nemlig med en kløft og en smal bro, og overgangen armeret med en kanon og en maskingeværrede på den danske side af kløften, samt et skilt, hvorpå der på dansk og tysk står "Dette er Danmark! - vi står vagt om de danske værdier!"

      Hvad tyskerne og andre medlemmer af EU vil synes om ideen, står indtil videre hen i det uvisse, men det vil snart vise sig, og efter undergruppens talsmands udsagn "rager det os en høstblomst, hvad disse bureaukrater nede i EU måtte mene om det"!

      DF´s undergruppe består af kompetente og snedige folk, og det er således ikke forbigået deres opmærksomhed, at grænsen mellem Danmark og Tyskland ikke for øjeblikket byder på så dramatisk et landskab, som man kunne ønske sig til formålet, og man pusler derfor med flere forskellige ideer til, hvordan den kan komme til at se ud som på computeranimationen. Man har endnu ikke lagt sig fast på noget, men snedige ideer har været oppe omkring noget med at få Flyvevåbnet til at anlægge en egnet kløft, ved hjælp af Tomahawk-missiler, eller subsidiært tvangsudskrive alle bistandsklienter og andre subjekter på overførselsindkomster til at udgrave en tilsvarende kløft med hakke, spade og skovl.
     
       I øjeblikket lader stemningen mest til, at være til det sidste, idet de langhårede, dovne, kejthåndede, venstreorienterede børster, der formentlig også er bøsser, bare hæver deres bistand, og sidder og drikker øl og ryger hash "ikke har noget fornuftigt at tage sig til alligevel - og på denne måde får de samtidigt en enestående chance for at tjene deres land"!

      Formanden for DITÅ udtaler i øvrigt, at det godt kan være, at en sådan sydgrænse ikke i første omgang vil være nok til at holde asiens, afrikas og mellemøstens horder ude, men om ikke andet, så vil det som en gunstig bi-effekt kunne forhindre al den grænsehandel, der i øjeblikket medfører et milliardtab for den danske statskasse, fordi upatriotiske jyder er ligeglade med deres fædreland, så længe de kan få Harboe-pilsnere til det halve, og fordelagtige tilbud på ekstra stor Toblerone, samt at kløften formentlig på meget kort sigt vil forhindre en del sommerhusudlejning til tyskere, der bare lejer alt muligt, og tror at de derfor kan tillade sig bare at te sig, som det passer dem.


      Man er godt klar over projektets omfang, og det tænkes derfor, at det kan blive noget, der kommer til at strække sig over en årrække. Men som formanden igen siger: "Så kan vi vel godt få bygget noget kløft hernede, når de tossede kivenhavnere skal bygge underjords-sporvogne alle vegne for offentlige midler"!
(DITÅ-formanden bor selv i Sønderborg, og har i mange år ledt efter et projekt, der kunne give sønderjyderne en lige så stor del i skattemidlerne, som de tydeligvis får i hovedstaden).

Kampen for ligestilling mellem kønnene

      De gæve forkæmpere for ligestilling mellem kønnene her til lands har endnu ikke, efter mange års hård kamp, opnået de ønskede resultater. Især inden for det offentlige siges det, at der endnu er lang vej til det ønskede mål, nemlig fuld og hel ligeberettigelse, arbejsmæssigt, lønmæssigt, såvel som hvad avancementmuligheder angår.

I den private sektor, såvel som i de små hjem og privatlivet i det hele taget, i by og på land, er man tilsyneladende ikke alene et hestehoved foran, men en hel girafhals.

Vor fotograf har her fanget en idylisk harmoni mellem moderne ægtefolk. Ægtemanden har, som det ses, overladt den totale ledelse og styring til konen, mens han  endog,  på tilsyneladende yderst  behagelig vis, ser passivt til. - Det kan lade sig gøre, som så meget andet, hvis bare man vil det nok. 

      Det skal nævnes, at ægtemanden på billedet ønsker at være anonym, da han meget nødigt vil moppes af ledelsen på sin offentlige arbejdsplads, men selvfølgelig har vi mandens navn, adresse og telefonnummer her på redaktionen.

     

Endelig en kundevenlig bestyrer

      Da der ofte er rift om parkeringspladser tæt på indgangen til det lokale supermarked, har bestyreren for dette supermarked i Holbæk gjort noget ved sagen. Det kan ikke nytte noget, at kunderne kommer op at slås om de nærmeste parkeringspladser med legemsbeskadigelse og anden dårligdom som resultat og det slider på politiets ressouser, at skulle møde op dagligt til ophidsede kunder, hvoraf nogle må sendes på skadestuen.

Den pågældende bestyrer har taget kundernes klager til efterretning og giver dem ret i, at det ikke er hensigtsmæssigt, endsige kundevenligt, at skulle gå mere end halvtres meter fra sin bil til det pågældende supermarkeds indgang for at handle ind.

Han har derfor i stor forståelse, som det gode menneske han er, anskaffet et anseeligt antal selvkørende indkøbsvogne således, at de trætte kunder allerede ude på ude på parkeringspladsen, kan snuppe sig en el-drevet indkøbsvogn med sæde, blot ved, som ved de gammeldags indkøbsvogne, at lægge en tier, eller en tyver i boksen på vognen og bevæge sig ind i - og rundt i supermarkedet uden at skulle slide yderligere på de trætte ben. Efter  endt brug får man selvfølgelig også her sin mønt retur.

      Her på redaktionen hilser vi dette initiativ velkommen og håber, at andre snart vil følge efter.......Det kan ikke være meningen, at man skal stavre rundt på gåben op til hundrede meter og nogle gange mere fra parkeringspladsen for derefter yderligere, at skulle trættes ved at  bevæge sig rundt efter varerne på hylderne. - Det skulle lige mangle.

Trampolin-advarsel for villakvarterer

      I går ved middagstid var talsmanden for Dansk Redskabsgymnastikforening ude i flere lokaler medier med en advarsel om kraftige trampoliner i danske villakvarterer. Der har i de senere år været en rasende udvikling indenfor meget kraftige trampoliner, der kan erhverves for en rimelig billig penge, hvorfor det selvsagt for villaejere er blevet uhyre populært at lade sine børn og unge fare umotiveret op og ned i luftrummet.

      Problemet med denne praksis opstår ikke overraskende i villakvarterer, der ligger i nogenlunde nærhed af lufthavne,  idet disse unge mennesker ikke sjældent kan komme helt op i indflyvningshøjde for de mindre maskiner.

Foto af situationen taget med pilotens mobiltelefon.

      I forgårs gik det således ud over lille Jeremias, der foretog et hop så højt, at han landede på næsen af det ordinære rutefly fra Ålborg, der var under indflyvning til Københavns Lufthavn i  Kastrup, hvis kaptajn hermed mistede lidt af sit udsyn og blev forskrækket over, hvad han først opfattede som en måge. Ved nærmere betragtning af den røde trøje, som Jeremias bar til lejligheden, og simple håndtegn, lykkedes det piloten at opfatte, hvad det egentlig var der foregik. Han kunne dog ikke gøre meget i farten, og måtte nøjes med at sætte hastigheden 100 km/t ned, og ellers bare håbe det bedste.

      Det bør for en god orden skyld og til beroligelse for læserne nævnes, at det lykkedes for den unge mand at holde sig fast til cockpittets vinduesviskere under overfarten, og han landede således sammen med flyets øvrige passagerer i nogenlunde god behold, omend lidt forskrækket over hændelsen og med stærkt tilbagestrøget hår. Jeremias udtalte efter at være blevet beroliget med en gul sodavand fra baren: "det var jo slet ikke meningen, at jeg skulle til København i denne weekend".


      Episoden får talsmanden fra Dansk Redskabsgymnastikforening til at udtale: "Redskabsgymnastik er godt og sundt for de unge mennesker, men alt i alt vil det være en god ide at holde de unge under en 10-meters grænse, hvis man bor i udsatte områder".
      Man påtænker ydermere i foreningen at udvikle en stærk sikkerhedselastik, som vil kunne holde de unge udøvere i betryggende højde under udøvelsen af denne morsomme fritidsbeskæftigelse. 

  

Besparelser på Retsmedicinsk Institut

      På Retsmedicinsk Institut har man, som i alle andre offentlige institutioner, tydeligt kunne mærke sparekniven på de offentlige budgetter. Således er man på beklagelig vis blevet tvunget til at dele nogle af sine mest nødvendige lokaler med et lokalt flytte- og møbelopbevaringsfirma, for at reducere huslejen, og dermed udgiften for den danske skatteborger.

      Det skabte i starten alvorlige problemer for personalet på instituttet, såvel som for de arme flyttemænd.

      Men problemet skulle nu være løst, meddelses
det officielt, da man har foretaget de nødvendige ændringer i skiltningen udendørs som indendørs, således at der hverken på den korte eller lange bane, som det hedder, skulle ske uhensigtsmæssige og/eller utilbørlige fejltagelser. Man har simpelthen lavet et system på lageret, hvor man straks ved ankomsten af nye møbler, eller hvad der ellers måtte dukke op, sætter en mærkat på med beskrivelse af indholdet, og stiller det henholdsvis til venstre og højre, alt efter beskaffenhed.


En anonym talsmand fra Liberal Alliance udtaler i den anledning:"det er aldeles ikke usmageligt, som nogle langhårede venstreekstremister har været ude at sige.....og vi hilser ethvert initiativ velkomment, der kan bringe de offentlige udgifter ned". Og han fortsætter: "Allerede sidste år havde vi jo et forslag fremme om intensiv tulipandyrkning på alle kirkegårdsarealer, da nu der sådanne steder er så gunstigt meget fosfor i jorden, og det kunne jo reducere statens udgifter til kirkegårde væsentligt, hvis man kunne producere massive mængder af tulipaner i alle farver, som så kunne sælges til kirkegårdens besøgende.........der jo alt andet lige er et kundesegment..........derudover ville det gavne betalingsbalancen, da vi så ikke ville behøve at importere nær så mange tulipaner fra Holland og Afrika....men også der satte de langhårede foden i klemme i døren, til skade for den danske skatteyder....men vi er virkeligt nødt til at begynde at tænke økonomisk rentabelt i dette land".