Frk. Duske stillede dog så store krav til manden, at vi her på redaktion væddede en kasse øl på, at hun ikke kunne finde ham. Manden i hendes liv skulle nemlig være både meget kærlig, intelligent, særdeles generøs, have udpræget sans for humor, ufattelig rig og overordentlig potent, hvorimod alderen til gengæld mærkeligt nok ikke havde den store betydning.

Hans alder, og det faktum at han har været gift før og har 18 børn og 36 børnebørn med 4 forskellige kvinder afskrækkede ikke frk. Duske, tværtimod, da det netop beviste, at manden er overordentlig potent. Han ønsker ikke sit navn nævnt på vort blads sider, da han er at finde i telefonbogen - og, som han siger, der er jo dog grænser.
For at bevise mandens potens, fik hun en fotograf til at forevige hendes test af manden, som vi hermed offentliggør et billede af.
Denne præstation kan ingen her på redaktionen klare, og redaktøren tabte således væddemålet til stor ærgrelse. Men vi ønsker dog alligevel frk. Duske tillykke med fundet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar