Det danske nationaltræ i fare

     I dagbladet Politiken, læser vi i dag en skræmmende artikel om den danske bøgeskov. Eksperter vurderer nu, at i en overskuelig fremtid vil de nordiske bøgeskove blive ramt af grimme sygdomme - og måske helt forsvinde på grund af disse sygdomme, forårsaget af den stigende globalisering. Samme eksperter mener dog, ved et internationalt samarbejde, at det danske nationaltræ, bøgetræet, kan reddes ved at overføre gener fra stærke iranske træer til de nordiske skove.
    
     Da naturen siges, at være en guds gave til mennesket, må arabiske træer tilsvarende formodes, at være en gave fra Allah - og så har vi måske balladen...........!
     Dansk Folkeparti vil formentlig sætte sig på bagbenene over, at indføre muslimske gener til den danske bøgeskov. I Sverige, hvor man har politisk højt til loftet, vil det sikkert ikke være et problem, men hvad med her, hvor vi i nationalsangen "spejler bøgen i bølgen blå", ser vi problemer forude.
     Men da DF ikke længere dikterer en dansk, demokratisk valgt regering, vil vi måske alligevel være istand til, at kunne glæde os over den danske bøgeskov langt ud i fremtiden - endda uden for meget indavl.........!
    
- Vi har da lov at håbe - og håbet er lysegrønt !

    

Drømmefyr på Viagra

      Her på redaktionen havde vi længe vidst, at vores freelance kontordame, frk. Dorthe Duske, i den seneste tid har været på adskillige dates for at finde sig en passende ægtemand, og hun anvendte naturligvis internettet som jagtmark for en sådan egnet type.
      Frk. Duske stillede dog så store krav til manden, at vi her på redaktion væddede en kasse øl på, at hun ikke kunne finde ham. Manden i hendes liv skulle nemlig være både meget kærlig, intelligent, særdeles generøs, have udpræget sans for humor, ufattelig rig og overordentlig potent, hvorimod alderen til gengæld mærkeligt nok ikke havde den store betydning.

      I går aftes lykkedes det dog for den krævende frk. Duske, at finde manden der kunne leve op til alle hendes krav........Han er 68 år gammel, meget rig, har hus ved Øresund, nord for byen, stor sejlbåd, og ejer 2 biler, en Jaguar sportsvogn og en Mercedes limousine.
      Hans alder, og det faktum at han har været gift før og har 18 børn og 36 børnebørn med 4 forskellige kvinder afskrækkede ikke frk. Duske, tværtimod, da det netop beviste, at manden er overordentlig potent. Han ønsker ikke sit navn nævnt på vort blads sider, da han er at finde i telefonbogen - og, som han siger, der er jo dog grænser.

      For at bevise mandens potens, fik hun en fotograf til at forevige hendes test af manden, som vi hermed offentliggør et billede af.
      Denne præstation kan ingen her på redaktionen klare, og redaktøren tabte således væddemålet til stor ærgrelse. Men vi ønsker dog alligevel frk. Duske tillykke med fundet.

Nye tider på landets plejehjem

      Foreningen For Danmarks Plejehjemspersonale (FFDP), har i weekenden holdt deres årlige sommerkonference på Vorbasse Badehotel. På dagsordenen i år stod emnet "hvad kan vi gøre for at forbedre forholdene på vore plejehjem?", et tiltagende nødvendigt emne at tage op, efter flere sparerunder og budgetnedskæringer. Der var visse i salen, der kom med lidet farbare forslag, som  eksempelvis mere personale, flere penge, bedre arbejdsforhold til aftenpersonalet, mindre skema- og blanketbureaukrati, osv, hvilket selvfølgelig kunne tages af bordet med det samme som værende helt urealistiske fantasterier.
     
    Det eneste farbare forslag, der kunne tages op til nøjere behandling var et forslag stillet af forstanderen for Østre Sulstrup Plejhjem, fru Jette Barsk-Simonsen, om opsætningen af informative skilte på plejehjemsbeboernes private værelser. Hun havde endda i samme anledning udarbejdet to tekstforslag, som begge har været afprøvet i en længere periode i Østre Sulstrup med et vist held. Det første tekstforslag lød i sin enkelthed "Ryd op efter dig selv - din mor er her ikke!", og den havde gennem nogle måneder haft en vis effekt, og fået nogle af de gamle til at dæmpe deres plejekrav noget. Men omend den nød bred tilslutning, så valgte man i sidste ende en mere rar og serviceorienteret skiltning, som ses på ovenstående billede, og som også havde gjort det noget rarere for alle på plejehjemmet, og havde medført at personalet kunne drikke deres kaffe i nogenlunde fred og ro, især på aftenvagterne, hvor personalet har for vane at samles i vagtstuen og spille ludo, og se "Spise med Price".

     

      Man enedes i øvrigt om fremadrettet at vedblive med konstruktive forbedringer i retning af at lave nogle 4-sengs- eller 6-sengs- soverum, for at løse det meget omtalte ensomhedsproblem på landets plejehjem, hvor de gamle kun får besøg en gang om året, og man var enige om, at fællessoverum måske ville virke noget mindre ensomt for de gamle. I det kommende år ville man dernæst, så vidt budgetterne tillod det, indkøbe japanske, elektroniske hundehvalpe, der kan løbe op og ned ad gangene og sig "vov-vov", for at skabe en mere hjemlig stemning, da undersøgelser har vist, at de gamle savner små hunde eller lignende. Ud over disse forslag, så vil man i en prøveperiode, for at undgå den voldsomme stigning i sovepiller, indføre tvungen afspilning af P4 på værelserne kl 20 om aftenen, da det har vist sig meget effektivt i forhold til at få folk til at falde i søvn.

Farvel til kære lille Pia

      I dag, ondag den 8. august 2012 er en mærkedag, - ja måske ligefrem en flagdag, hvor dannebrog kan flages med behørig grund, og ikke bare på grund af nationalfjolleri - , dagen hvor Pia trækker sig som åndelig leder af Dansk Folkeparti.

      Dog måtte redaktøren, med mistænkeligt løftede øjenbryn, kaste et blik på kalendren for at sikre sig, at det ikke var den 1. april - og at der således kunne foreligge en ondsindet aprilsnar.
   Da meddelelsen blev endeligt bekræftet, holdt vi her på redaktionen en behørig gravølsfest, for at markere, at vi ikke mere i tide og især i utide, skulle få damens fjæs smækket op på vores sagesløse tv-skærm, med hendes mening om ditten og især sin spøjse mening om datten.

      Vi pustede balloner op i snesevis, dryssede serpentiner ud over hele lokalet, knappede et par Tuborg op fra kassen, og rekvirerede straks et par livlige og festlige damer fra vores lokale  stamcafe til at holde os med selskab, samt et tolv-mands swingorkester. - Det skulle lige mangle. Hvornår festen slutter vides ikke i skrivende stund.

      Der blev endda forfattet en lejlighedssang, naturligvis på Richard Ragnvalds Kære Lille Mormor, som alle skrålede lystigt med på:

Kære lille Pia, Kære lille Pia
Tillykke med din afgangs-daaaag
vi skal have sange og blomster
så skal der hejses et flag
Kære lille Pia
Tillykke med din afgangsdaaaaag

Vi prøvede endda at få den lokale sigøjner-perker nede foran Nettos hovedindgang til at komme og spille melodien, men det ville han ikke, om man så tilbød ham 25 kr kontant!

      Om det så bliver Tulle eller ej, der skal efterfølge hende, så kan man måske tro, at det i og for sig ikke under nogen omstændigheder kan blive værre.........efter en tid med danskhedssnæversyn af værste skuffe, EU-had, og for at sige det mildt, en vis modvilje mod folk, der ikke lige er født i Nærum eller Glumsø, samt geniale ideer om forbud mod folks parabol-antenner i egne boliger, OG ikke at forglemme, en upassende og usmagelig leflen for stakkels folkepensionisters urimelige vilkår, alt imens kommunalbestyrelsesmedlemmer fra DF har siddet i næsten alle danske kommuner og stemt for forslag, der forringer de ældres vilkår i forhold til hjemmehjælp.


      Som efterfølger har vi dog et forslag, nemlig Anders Ands fætter på mødrene side, som vist på billedet. Han har netop gjort sig i stand, med touperet hår og er klar til at tage over hvor den sidste rapand slap.

      Denne fætter kan nogenlunde det samme som Pia Kjærsgaard hvad politik angår, måske endda lidt mere, men under ingen omstændigheder  mindre, hvilket heller ikke kan lade sig gøre........og med det næb, ligner hans ansigt nogen lunde Pia Kjærsgaards - og hvad vigtigt er, ligner han langt fra en muslim med den hårfarve og frisure og det har vi indtrykket af, er det eneste kriterium man opstiller i Dansk Folkeparti, når man gransker partiets folketingsmedlemmer nærmere.

Paven på diskotek i Rom

      Den administrerende direktør i Vatikanet A/S, Pave Benedict den 16. er jo en moderne type, der forstår nødvendigheden af at bekymre sig om hans verdensomspændende firmas PR-værdi - og det kom vor udsendte medarbejder i  Peterskirken, Giovanni Spaghetti, for øre, at paven havde luftet tanker om at tage ud i Roms natteliv for at opleve virkeligheden og komme den almindelige befolkning ved, eller som han skal have udtrykt det: at være "nede med de unge", ved at aflægge besøg på et lokalt diskotek helt incognito. Da vi nu havde fået nys om denne affære, bad vi vor udsendte medarbejder om at holde øjne og ører stive, ifald noget der kunne ligne en diskret udseende pave skulle dukke op på gadehjørnerne.

      Efter meget fodarbejde og en smule bestikkelse lykkedes det vor udsendte at skaffe sig informationer, der normalt ville være ganske umulige at få fingre i. Det viser sig, at inden pavens natlige bytur, skal hans over-velærværdighed have sendt bud efter sin hellige frisør, som han altid bruger,  inden han går ud til almindelige mennesker.
Men denne gang følte denne gudsbenådede herrefrisør ikke at hans evner rakte, og bad derfor til apostlen Johannes om råd, og hørte i den forbindelse en stemme, der anbefalede ham at sende bud efter en moderne frisør ude fra Roms mondæne kvarter, og efter nogen tids  kunstnerisk udfoldelse med saks, kam, og hårlak, lykkedes det for denne frisør at gøre Hans Hellighed moden til det ønskede natlige diskoteksbesøg - og vores udsendte, den gode hr. Giovanni Spaghetti, fangede paven med sit kamera, som ses her i sin bærestol på vej til diskoteket. Paven leder med sin finger, som det ses på billedet, alfaderligt vej mod destinationen.

      Der forlyder intet konkret om, hvordan natten forløb for hans velærværdighed, da det lykkedes at holde festlighederne for lukkede døre, men to fotografer(hvoraf den ene heldigvis var vores) var så vedholdende at vente ved diskotekets bagdør til ud på de små timer. En halv time efter at Guds stedfortræder her på jorden havde forladt diskoteket diskret via bagdøren, viste sig i samme bagdør en nonne, der lod til at have for travlt til at tale med de ventende fotografer. Men det lykkedes dog at tage et billede af den nydelige kvinde, inden hun forsvandt i mørket.

Da Vatikanets PR-chef i morges blev forelagt fotografierne var det ham magtpåliggende, for ikke at give anledning til unødige og upassende spekulationer, at anføre, at der intet som helst mærkværdigt er ved, at Vatikanets åndelige leder tager sig tid til at tale om åndelige anliggender med en nonne, som han tilfældigvis møder på det lokale diskotek kl. 1. 30 om natten, idet ægte hengivne kristne er kristne når som helst og hvor som helst, forlyder det med bister mine fra samme PR-chef.

Sommerpolitik: fra Liberalistisk Alliances sommermøde

      Det brogede Liberalistisk Alliance holder sommermøde i disse dage, og da der ikke sker meget i dansk politik, når alle politikere enten er på charterferie, eller sidder hjemme og spiser jordbær med fløde, så sendte vi i hast vores rapporter og fotograf afsted for at lodde stemningen og om muligt snuppe et par interessante  billeder af nogle begavede LA-medlemmer. Vi gjorde os i den anledning ikke de største forhåbninger på forhånd, da det vel er almindeligt kendt, at kuglekastere og lignende godtfolk normalt ikke slår sig op på imponerende politisk tæft og sammenhængende udtalelser, der er værd at skrive seriøst om.

      Vore udsendte kedede sig da også bravt, mens det hele stod på, men fik sig dog en god frokost på partiets regning, da man havde svært ved at skelne mellem hvem der var hvem blandt de tilstedeværende, og man åbenbart ikke havde lyst til at stille upassende spørgsmål, der let kunne komme til at fornærme en kendis. Desuden havde vor fotograf ganske snedigt lagt den strategi at stille sig ved tag-selv-bordet, og uhæmmet rage til sig, fuldstændig uden tanke på, om der i hans kølvand ikke blev efterladt en eneste fiskefilet eller minifrikadelle til de andre gæster, samtidigt med at han skamløst smilede og råbte "ingen arme, ingen kager!", hvilket antageligt medførte, at ingen betvivlede, at han hørte hjemme i partiet.

Anders Samuelsen i godt lune på
partiets sommermøde.

      Formanden Anders Samuelsen var ikke meget for at lade sig fotografere mens han spiste og drak øl og snaps, men indvilligede i at stille op til fotografering når han havde spist færdig, tørret sig om munden og fjernet servietten fra halsen. På ingen måde kan det antydes, at han havde fået for meget snaps, men var dog i et lattermildt og imødekommende hjørne, da kl. blev 19.30.
      Vores fotograf fik sit billede af Samuelsen og var ganske tilfreds med resultatet, som vi hermed bringer til vore læsere.

     

OL-news fra vor udsendte

      På redaktionen erfarede vi fra radioen, at der under OL i London ville bleve afholdt finale i 100 meter bryst for damer denne torsdag eftermiddag, hvilket straks vakte hele redaktionens interesse.
      Med al respekt for lesbiske, mente vi dog at denne øvelse ville have størst interesse for vore mandlige læsere, hvorfor vi straks kontaktede vores udsendte OL-ekspert i London, hr. Sigvald Halvgrimsson, som selv går under betegnelsen mand, og derfor måtte tænkes mere egnet til at lave et mande-indslag.

      Den gode Sigvald søgte med entusiasme rundt i OL-byen for at finde det præcise sted for afholdelse af denne yderst  interessante finale, men ingen syntes at vide hvad han talte om. Det skal nævnes, at Sigvald taler et udmærket skoleengelsk, og skulle angiveligt have formuleret spørgsmålet meget præcist til "excuse me, but where is the 100-meter breast?", mens han samtidigt forsøgte med en udtryksfuld ansigtsmimik for at hjælpe på kommunikationen.

      Til sidst lykkedes det for venlige mennesker at vise ham hen til en svømmehal, adskilt på vanligvis international vis i en dame og herreafdeling, samt en afdeling for tilskuere.

      I god tro lykkedes det Sigvald at tiltuske sig en plads på første række på den dyre langside, med kun ganske lidt håndgemæng til følge, plus overtaleleseskunst og fremvisning af et DSB-togkort, som han på tyrkisk forklarede de mange utilfredse tilskuere var et OL-pressekort.

      Efter at have ventet i flere timer, så han ingen damer overhovedet stillet op på rad og række på 100 meter, fremvisende bryster, men i stedet kvindelignende mennesker, iført hel-badedragter, løjerlige hætter og svømmebriller, plaske frem og tilbage i svømmepølen under tilskuernes vilde jubelråb.

   Professionelt skuffet og meget nedtrykt vendte vor udsendte tilbage til hotellet med uforrettet sag. Men ved hotellets svømmepøl fandt han dog en nydelig indfødt kvinde, der mere matchede Sigvalds idealbillede på en kvindelig OL-deltager, hvad hun så viste sig ikke at være, idet hun have den slags erhverv, der spontant kan opstå på hoteller, hvor der kommer mange turister på een gang. Til gengæld var kvinden helt tydeligt iført den rigtige type badedragt, som Sigvald har forestillet sig han ville bringe et billede af, og han overtalte den venligt indstillede kvinde til mod 30 pund at posere til glæde for vore mandlige læsere, i mangel af bedre.
Helt uventet viste den engelske charme og  venlighed sig ydermere for Sigvald, da den pæne unge pige gik så vidt i sin imødekommenhed, at hun tilbød mod et nærmest symbolsk beløb, at ledsage Sigvald tilbage på hans hotelværelse, hvor hun godt ville have tid til at opholde i et vist tidsrum, til glæde for Sigvald.
Som Sigvald bagefter udtaler, så er det "ikke hver dag og alle steder man møder så søde og imødekommende unge piger", og at det kunne man måske tage lidt ved lære af i Bogense, hvor Sigvald selv har trådt sine barnesko, og hvor han ikke synes, at det er lige så nemt at møde så søde piger som denne engelske friske pige.

      På billedet ser vi den unge dame posere med et skilt på sin nydelige badedragt, som det er påbudt i England, viser hendes alder, da kvinder her skal være over atten for at vise sig offentligt, uden den klassiske engelske spadseredragt. Disse skilte skal gøre det nemmere for de engelske "bobbyer" at passe deres arbejde med uden unødigt tidsspilde at fange lommetyve og andre af Londons mange suspekte individer. 

     

DF i indvandrerspørgsmål: Vi vil skam gerne bygge bro

      Det er jo almindeligt kendt, at Dansk Folkeparti ikke bryder sig om fremmede - og slet ikke, hvis de kommer til Danmark som indvandrere, flygtninge af tvivlsom herkomst, eller på anden måde suspekte personer........som angiveligt vælter ind over grænserne året og døgnet rundt... ja sågar både jule- påske-pinse og Valdemars dag

      I den anledning har en særlig undergruppe af DF - DITÅ (Danmark I Tusind År) - været på studietur i det store udland, for at få inspiration til hvordan vi effektivt kan sikre vores grænser mod disse forfærdelige menneskehorder, som kommer for at ligge vort kære fædreland til last, og som notorisk IKKE kan lide røde pølser.

      Det er lykkedes for redaktionen via en plantet undercover-journalist (der kan vi af samme grund ikke sige hvem det er) at få et billede af undergruppens foreløbige arbejds-udkast til, hvordan den nuværende grænse mellem Danmark og Tyskland bør fortificeres, nemlig med en kløft og en smal bro, og overgangen armeret med en kanon og en maskingeværrede på den danske side af kløften, samt et skilt, hvorpå der på dansk og tysk står "Dette er Danmark! - vi står vagt om de danske værdier!"

      Hvad tyskerne og andre medlemmer af EU vil synes om ideen, står indtil videre hen i det uvisse, men det vil snart vise sig, og efter undergruppens talsmands udsagn "rager det os en høstblomst, hvad disse bureaukrater nede i EU måtte mene om det"!

      DF´s undergruppe består af kompetente og snedige folk, og det er således ikke forbigået deres opmærksomhed, at grænsen mellem Danmark og Tyskland ikke for øjeblikket byder på så dramatisk et landskab, som man kunne ønske sig til formålet, og man pusler derfor med flere forskellige ideer til, hvordan den kan komme til at se ud som på computeranimationen. Man har endnu ikke lagt sig fast på noget, men snedige ideer har været oppe omkring noget med at få Flyvevåbnet til at anlægge en egnet kløft, ved hjælp af Tomahawk-missiler, eller subsidiært tvangsudskrive alle bistandsklienter og andre subjekter på overførselsindkomster til at udgrave en tilsvarende kløft med hakke, spade og skovl.
     
       I øjeblikket lader stemningen mest til, at være til det sidste, idet de langhårede, dovne, kejthåndede, venstreorienterede børster, der formentlig også er bøsser, bare hæver deres bistand, og sidder og drikker øl og ryger hash "ikke har noget fornuftigt at tage sig til alligevel - og på denne måde får de samtidigt en enestående chance for at tjene deres land"!

      Formanden for DITÅ udtaler i øvrigt, at det godt kan være, at en sådan sydgrænse ikke i første omgang vil være nok til at holde asiens, afrikas og mellemøstens horder ude, men om ikke andet, så vil det som en gunstig bi-effekt kunne forhindre al den grænsehandel, der i øjeblikket medfører et milliardtab for den danske statskasse, fordi upatriotiske jyder er ligeglade med deres fædreland, så længe de kan få Harboe-pilsnere til det halve, og fordelagtige tilbud på ekstra stor Toblerone, samt at kløften formentlig på meget kort sigt vil forhindre en del sommerhusudlejning til tyskere, der bare lejer alt muligt, og tror at de derfor kan tillade sig bare at te sig, som det passer dem.


      Man er godt klar over projektets omfang, og det tænkes derfor, at det kan blive noget, der kommer til at strække sig over en årrække. Men som formanden igen siger: "Så kan vi vel godt få bygget noget kløft hernede, når de tossede kivenhavnere skal bygge underjords-sporvogne alle vegne for offentlige midler"!
(DITÅ-formanden bor selv i Sønderborg, og har i mange år ledt efter et projekt, der kunne give sønderjyderne en lige så stor del i skattemidlerne, som de tydeligvis får i hovedstaden).